Jeg er ligeglad: Veganere er en religiøs sekt

Megafonen er Ekstra Bladets nye blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Jeppe Søe giver denne uge sit syn på veganeres måde at give alle andre dårlig samvittighed på

Jeppe Søe giver ikke meget for veganernes måde at skaffe flere medlemmer på. Privatfoto
Jeppe Søe giver ikke meget for veganernes måde at skaffe flere medlemmer på. Privatfoto

Læs eller genlæs chatten om veganere og veganisme med Jeppe Søe i bunden af artiklen

Jeg er totalt ligeglad med, hvad andre spiser. Det er deres sag. Vil de fravælge bacon, eller har de en liderlig trang efter spelt og skyr, så giv den gas.

Vil de stå ude i naturen under et æbletræ og vente på, at æblet selv opgiver livet og bliver nedfaldsfrugt - fordi det er ondt at plukke det - så stil jer endelig bare derud. Det er jeres sag, ikke min. 

Men veganerne vil ikke bare dyrke et fællesskab om det, som de er fælles om. De kunne lave madklubber og dele opskrifter - og nyde denne fælles fetich. 

Det er bare ikke nok for veganerne. De går nemlig op i, hvad JEG vælger at spise.

En sekt, der vil have flere medlemmer
De er en bevægelse.

Deres fornemste opgave er, at fortælle mig, at jeg er helt forkert her på kloden. De gør det gennem aktioner, der er styret som en international sekt.

Aktionerne er med de samme skilte og budskaber og den samme musik over hele kloden, så bevægelsen bliver et brand med disciple.

De forsøger sig også med et politisk parti, der ikke har underskrifter nok. Måske nogle alligevel har opfattet, at fordi man kun æder nedfaldsfrugt, er man ikke nødvendigvis god til at styre folkepension. 

De vil ændre alle andre
Da jeg var til åbent landbrug med min lille dreng, stod en gruppe ret aggressivt og råbte 'MORDER' efter os. Jeg benyttede lejligheden til at lære min søn om, hvad der sker, når man sparer på distriktspsykiatrien.

Vores handlinger ser de som deres fornemste opgave at ændre på. De tuder, når en ko ender på grillen i små, lækre stykker - og de mener, at de står for den eneste sandhed, mens vi andre er beskidte syndere, der danser om guldkalven. 

Jeg er ret tilfreds med at tilhøre en dyreart, der har arbejdet sig op i toppen af fødekæden.

Det faktum betyder, at jeg ikke bliver spist af vilde dyr, men i stedet er den, der kan æde dem. Egentlig både ret så rart og naturligt.

Vi har så sat det i system og laver fødevarer i vildskab, så vi ikke selv behøver at rende rundt i Rold Skov med bue og pil og skamskyde et dyr, men i stedet kan fise i Fakta og fylde fryseren med forråd. Jægeren er blevet forbruger.

Helt fint med 'fake' medister
Jeg blander mig som sagt ikke i, hvad veganere og alskens andre religioner propper i munden.

Vil I plukke græs og forsøge at få det til at smage af medister, skal I bare gøre det. Og nyd hinandens selskab, mens I spiser det. Vær stærke i jeres egne valg. Det er så ikke nok til at køre en franchise. Som andre religioner vil I forkynde og omvende synderne. Det gør, at I kan tude i flok og sælge mere merchandise og føle jer som et stærkt fællesskab. 

Men et fællesskab kan nemt være stærkt ved bare at have noget til fælles. 

I hvert fald vil jeg gerne være fri for både korstog og missionærer i min skinkesalat. Jeg vil ha' mælk, ymer, æg, bacon og bøf - og smovser det uden skyggen af dårlig samvittighed.

Tænk, hvis vi skabte et samfund, hvor vi kunne finde glæde i vores egne valg frem for altid at finde vrede i andres.

Hent flere