Jeppe raser over 'medieludere': Tænk dig nu en smule om

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge raser Jeppe Søe over folk, der står i kø for at komme på tv og ender med at få 'en livstidsdom som dum'

Alene i denne uge har Jeppe Søe set to eksempler på folk, der har været på tv og følt sig helt misforstået. Foto: Privat
Alene i denne uge har Jeppe Søe set to eksempler på folk, der har været på tv og følt sig helt misforstået. Foto: Privat

Hvordan pokker kan man få sig til at deltage i et tv-program, hvor man enten vil få udstillet sin dårlige økonomi, problemer med at sælge en grim bolig, få fikset maven tyndere med operation eller flytte ind på et hotel og drikke sig i hegnet, mens man bruger nætterne på at knalde for åbent kamera?

Se også: Jeppe raser: Fucking lorte franske pis

Folk står i kø til at blive castet til at vise, hvor snotdumme, de er, eller hvor dumme valg de har begået, hvor svært de har det, hvor specielle sygdomme de fejler eller hvor skønne bryster de har at vise frem.

Jeg er med på, at folk tror det er fedt at være kendt. Vi er ellers mange der kan fortælle, at lykken ikke ligger i at være kendte. Der er få fordele, men mest af alt er dit liv, som dig selv, helt forbi. Mange ønsker åbenbart, at alle skal kigge efter dem på gaden, fordi man i bedste sendetid har forsvaret et forbrug af burgere på 40.000. Det er mig helt uforståeligt.

Må jeg lige pisse på din sofa?

Der er nærmest ingen som elsker den måde, tv bliver klippet på. Alle jeg har talt med i interviews eller privat siger, at de ikke kan genkende sig selv. Og der går da heller ikke en uge, uden at man i Ekstra Bladet kan læse om folk, der føler sig udstillet. Alene i denne uge en kvinde, der skulle opereres og et par, der synes rådgiverne i Luksusfælden misforstod dem.

Se også: Jeppe Søe raser over falsk reklame-tiltro: - Nej, din pik bliver aldrig større

Hvis man læser dårlige anmeldelser på trustpilot, laver man sgu da sjældent aftaler med virksomheden de handler om. Men når det handler om tv, stiller mange sig gerne totalt til rådighed, trods utallige der advarer hver uge.

I min tid på nyhederne testede vi, om man kunne få folk til alt. Vi ringede på hos folk og spurgte, med kamera på, om vi måtte komme ind og pisse på deres sofa for at afprøve et produkt der kunne fjerne lugt af urin. De fleste inviterede os indenfor!

Blowjob på Youtube
Jeg holder blandt andet foredrag om unges brug af realityprogrammer og har derfor været tvunget til at se noget af det. Jeg forstår godt lysten til at blive den nye Amalie, Caroline eller Janni, da man kunne tro, at livet dermed er på første klasse. Det er det dog ikke.

Folk, der har de drømme, går med på alt, uden at tænke over, hvordan andre vil se på dem bagefter. Eller om det kan skade dem på livstid, at deres blowjobs ligger på youtube. 

Det er ellers mediernes opgave at beskytte folk, der ikke kan vide, hvad de går ind til. Tv ved udemærket godt, hvad de unge skal bruges til i programmet og erfaringen hos producenten ved også 100% hvordan befolkningen vil reagere på klip. Det er derfor vi, der arbejder med tv, kan skabe udsendelser, der får folk op af sofaen.

Tænk dig om før du bliver medieluder
Det er misbrug af mennesker at skjule, at deres offentlige liv bliver påvirket af, at de viser fladlus frem eller stripper på live-tv.

Fjernsynets købmænd bør lægge kasseapparatet til side og fokusere udelukkende på det menneske, som underholdnings-alfonserne tjener deres penge på. Det kan give kedeligere tv at vælge folk, der ved hvad de går ind til - til gengæld kan vi måske genvinde lidt troværdighed. 

På den anden side er alt jo ikke altid de andres skyld. Du må fandme også selv tænke dig en smule om, før du siger ja til at blive medieluder eller blive udnyttet til god lørdagsunderholdning. Engang var det svært at gennemskue reality, men i dag skal man da bare google om tidligere deltagere synes, det har været fedt for dem at stå frem. De kan tælles på få fingre. 

Mange sidder tilbage og er kendte for noget, de ikke selv kendte ved sig selv. Kendte for en stram klipning af udsendelsen. Deres ønske om rød løber, endte i en livstidsdom som dum. 

198 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere