Jeppe Søe: Jeg kan sgu ikke vide om politikerne er raske

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Jeppe Søe er Megafonens sure, gamle mand. Han er for samfundsdebatten, hvad Treo er for musikken. Han undres og raser over stort og småt hver søndag og giver svar på tiltale, når nationen! neden under artiklen angriber

Jeppe Søe ser sig nødsaget til at melde sig ud af branchen, hvis den pludselig kræver, at han også er læge. Privatfoto
Jeppe Søe ser sig nødsaget til at melde sig ud af branchen, hvis den pludselig kræver, at han også er læge. Privatfoto

Jeg ville egentlig interviewe Mette Frederiksen om den nye regering - men hendes ene øje har små trækninger. Det kan enten være feber eller bare en hestehale, der er bundet for stramt.

Jeg tror ikke, hun har noget på hjertet, men det kan jo være leveren? Eller pæren der er gået? Så jeg undlader helt at spørge. Man vil jo nødig hænges ud om et par uger.

Thulesen Dahl er også lidt bleg. Ligner i hvert fald en, der helst ikke vil tage farve. Det kan være, fordi han er mest indenfor - eller også er det stress. Og jeg vil nødigt bagefter have at vide, at jeg ikke skulle have presset ham - når enhver jo kunne se, han var syg.

Søren Pape er også en mulighed. Han virker absolut tilnærmelig. Men har han mon tabt håret af en grund, vi endnu ikke kender? Har Paludan en hjerneskade, vi skal tage hensyn til? Er der noget galt med Pia Olsen Dyhrs strube, som kun træder igennem, når hun griner? Er Hønge så dement, at han ikke fatter, hvilke valg han stiller op til?

Derfor lader jeg dem allesammen være. For en sikkerheds skyld. Det er jo åbenbart min nyeste opgave som journalist at vurdere, om folk er rigtig raske.

Pressens fornemmeste opgave er at diagnosticere

Første gang Sass opførte sig mærkeligt, var han bare skidefuld til en valgaften. Anden gang spurgte pressen partiet, om han var o.k., og de svarede, at alt var super duper.

Derfor spurgte de ham videre. Så blev han syg. Og så spurgte de ikke mere. Så blev han rask, og Frederiksen fortalte lykkelig, at Sass var fit for fight og kommende finansminister. Så kunne vi interviewe ham igen, dog stadig uden at få svar. Så var han alligevel syg og trak sig fra alt - og nu trækker folkedomstolen både presse og satirikere til guillotinen, fordi vi jo burde have set, at han var syg.

Hvad fanden er det for en forestilling? Jeg hader, når folk siger: 'Det kunne alle da se' eller 'det kunne du have sagt dig selv'. Det siger man jo kun, når tiden er gået, og man derfor i bakspejlet kan se, hvad der er op og ned.

Hvis folk er på arbejde på Christiansborg, er de på arbejde. Så er de del af magten - og magtens vagthund skal holde øje med dem. Hvis de er syge, skal de blive hjemme med Netflix, kamillete og dybe vejrtrækninger. Ligesom alle andre på arbejdsmarkedet, der dog skal igennem alskens tåbelige udredninger for at få sygedagpenge, modsat politikerne.

Vi skal lade dem allesammen være - eller skal vi?
Prins Henrik var samme cirkus. Han kørte rundt i Frankrig og stoppede foran nogle journalister og begyndte at sige de mest vanvittige ting om sin begravelse. Journalisterne spurgte i kongehuset, om der var noget galt. Det var der ikke. Han er helt sig selv og mener hvert et ord, var svaret.

Derfor blev det trykt. Kort tid efter var han dement, og så fik journalisterne at vide, at det var svinsk at trykke ord fra en syg mand. Vi burde ha' ladet ham være.

Hvis jeg skal rende rundt på Christiansborg og vurdere, om jeg synes, folk ser raske nok ud til at svare på simple spørgsmål, så er der ikke ret mange af dem, jeg tør spørge om noget som helst.

Nogle af dem ser ikke umiddelbart helt raske ud - måske for mange møder og for meget mad. Og når nogle da dem endelig udtaler sig, bliver man også ofte nervøs over, om det hele fungerer som det skal.

Da jeg forstår min journalistuddannelse nu indeholder krav om at kunne lave en lægefaglig diagnose, inden jeg spørger, må jeg droppe faget. For en sikkerheds skyld.

Så kunne jeg blive satiriker eller lave standup. Men der er det endnu værre. Her kan man også blive angrebet med tilbagevirkende kraft. Lige nu er figuren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm fra Den Korte Radioavis på Radio24syv endt i en krig - og den kloge elites frontkæmpere har fundet alle fremmedordene frem for at tale satiren ned. Det er åbenbart slet ikke sjovt - især ikke, fordi noget af det, Kirsten Birgit siger i satiren rent faktisk passer, bekræfter de.

Er satire i orden?
En af dem, der går forrest med flaget, er Kristian Jensens tidligere spinfidus Christopher Arzrouni, der i op til flere forskellige kommentarer viser, hvorfor Jensen fik så dårligt et valg. Liberale Arzrouni mener ikke, der er forskel på Kirsten Birgit og Rasmus Paludan, bortset fra at Paludan står frem med åben pande.

Kirsten Birgit jo er en tyk mand i dametøj, der laver radiosatire. Personligt har jeg det sådan, at alt, der kommer ud gennem hendes rå kæft, er sagt for sjov. På samme måde har jeg det, når Lisbet Dahl står i Cirkusrevyen klædt ud som Lars Løkke.

Jeg ved ganske enkelt i det sekund, jeg ser hende, at jeg ikke skal tro på alt, hun siger - selvom noget af det baserer sig på nyhedshistorier. Jeg ved også, at Ove Sprogøe ikke var leder af en forbryderbande, og at Sylvester Stallone ikke har udraderet hele den russiske hær ene mand. Der er ganske enkelt tale om fiktion.

Men disse klogeåger mener nu, at vi almindelige ikke kan skelne mellem sandhed og satire. Og da 500.000 lytter til hende, er det et problem. Vi snotdumme folk, der ifølge Arzrouni er i en sekt, aner ikke, hvad der er skæg og snot - og så skal de kloge hjælpe os, så vi ikke pludselig citerer Kirsten Birgit i en eksamensopgave og får 00.

Hav nu en kritisk sans
Der er sikkert nogle derude, der ikke kan skelne mellem sandhed og vittigheder. Men fordi nogle er blottet for kritisk sans, betyder det vel ikke, at vi skal stoppe med at lave ballade? Ligesom vi ikke skal fjerne en hottentot, fordi en enkelt synes, det er træls. Eller lade være med at fortælle om finansloven i nyhederne, fordi det er for vanskeligt et emne.

Det er op til befolkningen at have en kritisk sans. Både når de hører på en overvægtig mand i dametøj - eller når de får at vide af de kloge, at de er for dumme til at forstå, hvordan verden hænger sammen. Det er sikkert de samme, der mener, at der skal stå i brugsvejledningen til en hårtørrer, at den ikke må bruges under vand.

De samme, der mener, at nationen! her på Ekstra Bladet er blottet for skyggen af hjerneaktivitet, og dem, der generelt mener, at borgerne bør beskyttes fra alt det, de ikke selv kan lide.

Personligt synes jeg tit, at det er dem, der kloger sig, der ender som de dumme - mens 'folket' såmænd kan holde til det meste.

Og hvis nogen skulle bruge en hårtørrer under vand, fordi det ikke stod i manualen, er det nok alligevel dem i vores art, som ikke er værd at avle videre på.

111 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere