Katja K afslører: Sagde nej til kæmpe tv-show

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om, at hun ikke bare laver tv om alt

Privatfoto
Privatfoto

Jeg får ikke længere hverken manicure eller pedicure. Det er sjældent, at jeg lakerer mine negle røde.

Jeg går kun til frisøren, hvis jeg pludselig får øje på mig selv i et butiksvindue, og mit hår ser ekstra gråt ud på en grå dag. Håret har jeg fået klippet kortere. Der er noget med modne damer og langt, lyst hår, der bare ikke matcher.

Mit morgentoilette er forkortet til maks. et kvarter. Tager et hurtigt bad med allround-sæbe, frottétørrer håret, på med en basis ansigtsolie - tiderne med dyre cremer er for længst forbi, og jeg hopper ikke på antirynkecremer. Lidt mascara på vipperne, og jeg er ude ad døren.

Sådan har det ikke altid været.

Jeg har ændret mig meget.

Da jeg var yngre, kunne jeg bruge timer foran spejlet, og jeg lod mig kun fotografere med fuld makeup, som var min maske udadtil.

Mit lange, blonde hår fik jeg afbleget så lyst, at tonen ikke fandtes på farvekortet.

Jeg fik påsat falske akrylnegle, der var så lange, at jeg kunne klø mig selv i røven uden at bukke mig ned.

Jeg har altid været så smuk, at jeg ikke behøvede at anstrenge mig.

Gider ikke det perfekte
Nu er jeg et par og halvtreds, og jeg har mistet lysten til at agere 'Miss Perfekt'. 

Hvorfor?

Det logiske ville være, at jeg netop NU i denne alder ville gøre alt, hvad jeg kan for at maskere forfaldet.

Jeg burde regelmæssigt frekventere N'age på Kgs. Nytorv og købe mig til vores nye tids form for skønhed a la Botox og fillers.

For alt i verden forsøge at lade, som om jeg ikke er blevet en dag ældre med rynkefri og glat hud.

Spejlblank både udenpå og indeni.

I vores samfund har kvinder ikke lov til at ældes. Vi må for guds skyld ikke ligne vores alder.

Modne kvinder bliver degraderet i samfundet, og det forventes af dem at kæmpe for at bevare et gammeldags patriarkalsk skønhedsideal.

Det nægter jeg at blive en del af.

Kender mig ikke
For et par år siden blev jeg kontaktet af et tv-produktionsselskab, der spurgte, om jeg ville være deltager i 'Forsidefruer'.

Nej tak. Så kender I mig sgu ikke.

Jeg skulle ikke nyde noget af at være en del af en overpyntet, overfladisk, selvsmagende og falsk skønhedskultur, som de fire kvinder i programmet udstråler.

De spiller ikke roller, de spiller 'sig selv' som rige forstadsfruer - naturligvis tilsat rigeligt 'tv-smør dramaturgi'.

Nu er jeg jo så heller ikke gift med en velhavende mand, og jeg går selv ned med mine tomme flasker i Netto.

Der er ingen tvivl om, at jeg har opnået den succes, jeg har fået, på grund af mit smukke ydre, men samtidig har det også været en hæmsko at være smuk.

Jeg blev ofte anset for at være en dum, blond tøs, der ikke kunne tænke selv.  

Indimellem har jeg da også spillet på det. Da jeg var en ung tjener på Restaurant Royal, lod jeg, som om jeg var nyansat et helt år i træk, for det gav ekstra gode drikkepenge.

Til gengæld har jeg nu fundet friheden i bare at være mig og ældes med naturlig ynde.

Så måske de fine 'Forsidefruer' i virkeligheden er nogle skidesøde kvinder med ben i næsen ligesom mig.

111 kommentarer
Vis kommentarer