Katja K chokeret: 'Din klamme luder'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Selvom Katja K var en fattig studerende i sort læder, betød det så sandelig ikke, at hun tog penge for sex

Foto: Per Gudmann
Foto: Per Gudmann

Første gang, jeg oplevede det, var jeg teenager.

Jeg boede sammen med min daværende kæreste på en sidegade til Istedgade. Dengang var det ikke et hipster-kvarter, som det er i dag. Det var et rimelig råt kvarter, og der stod prostituerede op og ned langs gaderne dengang på Vesterbro.

Jeg selv var en ung fattig EFG-studerende. Selvsagt havde jeg ikke råd til dyre rober, men gik i genbrug.

Tøjstilen dengang var punk. Sort i sort. Min 'uniform' bestod af en lang, tynd, sort frakke, sort, stramtsiddende kjole, sorte strømper og sorte støvler.

En dag stod jeg på et gadehjørne på Istedgade og ventede på min kæreste, vi var på vej ud på juleindkøb.

Jeg blev antastet af en mørklødet ældre herre. Det var isnende koldt, og jeg frøs i min tynde frakke.

Manden kiggede medlidende på mig og sagde: 'Hvor er det synd for dig, at du er nødt til at stå her og trække på gaden'!

Hans kommentar kom fuldstændig bag på mig. Intet kunne være mere forkert. Jeg var purung og uskyldig. Jeg blev så befippet. Mumlede nej, at han tog helt fejl, og skyndte mig væk.

Løb ind i armene på min kæreste og måtte have hans trøst. Den oplevelse var meget ubehagelig og sad i mig mange år efter.

Jeg fandt aldrig ud af, om manden var reel og virkelig havde ondt af mig, eller om det var et forsøg på at købe mig.

Chikaneret i København
En anden gang, hvor jeg oplevede at blive antastet som luder, var på Strøget i København.

Jeg var netop hjemkommet fra Los Angeles, hvor jeg havde boet og arbejdet et par år i pornoindustrien.

Året var 2001.

Casper Christensen havde netop hyret mig til at spille receptionisten Lisa i sitcom-serien 'Langt fra Las Vegas', som var et tv-hit fra starten.

Jeg var ude for at shoppe, følte mig glad og gik i mine egne tanker, da jeg pludselig hørte nogen råbe efter mig.

'Din klamme luder!', blev der råbt.

Jeg følte mig ikke truffet, men kiggede tilbage og så to unge fyre af anden etnisk herkomst. De var helt oppe at køre i deres iver efter at svine mig til.

Jeg blev helt paf og pinlig over deres opførsel, at jeg lod som ingenting. Det kunne aldrig falde mig ind at svare dem tilbage. Det var simpelthen så grænseoverskridende en adfærd fra deres side.

Bedre at ignorere dem.

En forfærdelig kultur
Begrebet 'slutshaming' var ikke opfundet endnu, men det var det, det var.

Jeg blev 'slutshamet' på åben gade. I mit eget land, i min egen by - i mit eget kvarter.

Af en fremmed kultur, som ikke fattede, hvad ligestilling betyder.

For jeg går da klart ud fra, at danske mænd aldrig kunne finde på at kalde mig eller andre frie kvinder for luder.

Selvklart, at hvis en kvinde har lyst til at arbejde som prostitueret, så kan hun det, men det skal ikke bruges imod hende.

Dertil er vores liberale samfund heldigvis særdeles veludviklet og moderne. Har jeg ikke ret, danske mænd?

Og ønsker jer alle en rigtig glædelig jul, med håb om et dyt i julebamsen.

379 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere