Katja K: Derfor er jeg også til piger

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Katja K fortæller, at hun er mest til mænd, men altid har været meget til piger

Katja K tror på, at vi alle sammen nok er lidt biseksuelle. Foto: Per Gudmann
Katja K tror på, at vi alle sammen nok er lidt biseksuelle. Foto: Per Gudmann

I en tidlig alder var jeg tiltrukket af mit eget køn.

Som teenager udforskede en veninde og jeg hinanden i karbadet. Vi kiggede på hinandens køn, og det var en naturlig udforskning af vores begyndende seksualitet.

Vi havde en fælles leg, som vi kaldte ‘bom bom legen’. Vi efterlignede de voksne, som vi havde set flirte med hinanden til fester. Vi kunne mærke vores hjerter banke i vores skød.

Som 20-årig pige blev jeg for første gang forført af en ældre fransk pige. 

Jeg havde været i Tivoli en aften og havde mødt to spændende franske unge fyre. Vi var gået videre på natklub og efter en lang aften med vild dans, tog jeg dem med hjem i min lejlighed for at overnatte.

Jeg var specielt meget tiltrukket af den ene. Han var en flot fyr, skuespiller og kendt i hans hjemby, Paris. Først havde jeg ikke troet på, at han var kendt, men jeg kunne åbenlyst se, at han blev genkendt,af både franske og italienske turister, da vi gik rundt i København.

Startede med en tur til Paris
Et par uger senere havde han inviteret mig til Paris og havde hentet mig på hans politimotorcykel, da jeg ankom i lufthavnen i Charles de Gaulle.

Vi havde kørt igennem Paris’ gader, og jeg var høj af adrenalin. 

Så tog vi i sommerhus i Normandiet med nogle af hans venner.

Deriblandt en fem år ældre, sexet og smuk fransk pige. Hun kastede lange blikke efter mig på stranden, hvor jeg lå og solede i min Cacharel bikini.

Hjemme hos hende havde hun vist mig sin kommodeskuffe, der var fyldt til randen med det smukkeste franske boudoir lingeri.

Vi havde prøvet nogle forskellige outfits sammen og var blevet tændt. Senere samme aften forførte hun mig i sin store masterbed. Det var min første oplevelse med en pige.

Hun havde holdt sig for næsen, da hun skulle gå ned på mig. Absurd situation.
Pigesex kan dog også være en blandet fornøjelse, hvis den pige man skal være sammen med, ikke selv har valgt at deltage frivilligt.

Engang skulle jeg lave en sexscene i en af mine erotiske film med en østeuropæisk pige, der var gået ind i film ranchen for at tjene masser af amerikanske dollars.

Hun var åbenbart ikke rigtig til piger.

Det fandt jeg ud af, da hun efter instruktørens forslag,  gik ned på mig og slikkede mig til den store guldmedalje.

Den præmie udeblev, da hun i stedet valgte at holde sig for næsen med fingrene, mens kameraet kørte. Absurd situation.

Heldigvis har der siden været flere skønne stunder med kvinder. Mænd kan jeg dog alligevel ikke undvære.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere