Katja K: Her dyrker jeg anonym sex

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om fordelene ved at være en pornostjerne på jagt i udlandet

Foto: Per Gudmann
Foto: Per Gudmann

At være pornostjerne. Åh, at være pornostjerne. Der er en masse fordele ved at være pornostjerne. Selv i en lille by som København. Alle (tror) de kender dig, og mændene byder sig til.

I mange år gik jeg i byen for at feste, og i nattelivet var der tonsvis af tilbud fra mænd til sådan en sex-kendis som jeg selv. Lige så snart jeg trådte ind på en bar, blev jeg genkendt. Mændene gjorde alt for at score mig. Jeg kastede blot et enkelt blik på aftenens udvalgte, og der var bingo. Jeg knaldede den ene hotte fyr efter den anden. Det var en klar fordel at være mig.

Og jeg klager bestemt ikke. Det har givet mig masser af frække sex-oplevelser i Danmark. Det var virkelig sjovt i starten, men så blev det forudsigeligt.

Dilemmaet ved at være kendt i en score situation er, at flirten og forspillet mangler. De ved, hvem du er, du ved ikke, hvem de er. Bagefter har de så pralet til deres venner med, at de havde scoret Katja K. Det er forståeligt nok. Boys will be boys.

Men der er ikke nogen jagt i det for mig, og jeg elsker at jage. Det er fuldstændigt umuligt for mig at være anonym i Danmark, det siger sig selv. Men jeg har fået lov til at være anonym i udlandet. Som single har jeg ofte rejst alene på ferier, og lige så snart jeg ankommer i Kastrup lufthavn, føler jeg mig som en ny kvinde. På vej ud på nye eventyr i udlandet, hvor de færreste genkender mig. Jeg kan agere, som jeg vil, og skabe mig en ny identitet, hvis jeg lyster.

Jeg kan flirte uhæmmet og forføre, hvem jeg vil, uden at de aner, hvem de har med at gøre. Tænk, hvis de vidste, at jeg var en hæmningsløs pornostjerne på jagt. Frankrig, Spanien og Italien har været mine favorit rejsemål, og jeg har mødt mange varmblodede typer igennem tiderne. Unge, gamle, mænd og kvinder, solo, trekanter og besøg på sexklubber.

Jeg nyder at kunne være anonym og at kunne være mig selv. Helt uden forventninger fra nogen. 

Jeg er ikke en sex-dukke, men en ægte, fri kvinde, der elsker sex og erotik - og det bliver jeg ved med at være.

168 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere