Katja K: Jeg lærte at give blowjobs i en tidlig alder

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om sit første møde med porno

Foto: Per Gudmann
Foto: Per Gudmann

Forleden hørte jeg igen en diskussion i et radioprogram.

Det handlede om, hvor uvidende unge er omkring sex, og hvor farligt det er for dem at stifte bekendtskab med pornografi i en tidlig alder.

De voksne i radioprogrammet sad nærmest fnisende og fremstammede, hvordan deres første oplevelser med pornofilm og frække blade havde været for dem.

Og hvordan de INTET vidste om blomsten og bien i deres meget unge år. De talte også om problematikken omkring deres forældres berøringsangst ved at fortælle om deres egen spirende seksualitet.

Det fik mig til at tænke på, hvordan jeg selv i en tidlig alder, blev konfronteret med pornofilm.

Det var en 'aha'-oplevelse.

Man gør, hvad man ikke må
Vi skruer tiden tilbage til de frisindede 1970’ere.

Mine forældre havde vidst allerede været godt i gang i noget tid, da de pludselig væltede ud af døren fra deres soveværelse. Jeg hang bare ud derhjemme, og legede med mig selv. Det var før Ipad’s blev opfundet, og dengang måtte man bruge sin fantasi til at underholde sig selv.

De stormede begge halvnøgne forbi mig i køkkenet, imens jeg var ved at lave mig selv en skål med havregryn, sødmælk og sukker.

De må have været på vej ud for at hente noget sex legetøj.

’Sussi, du må for guds skyld, ikke kan gå ind på vores soveværelse!'

Man skal som bekendt ikke sige til børn, hvad de ikke må, så gør de det selvfølgelig straks.

Lille Sussi var født nysgerrig, og jeg så mit snit til at gå ind, imens de var smuttet for en kort bemærkning.

Porno i hjemmet
Det første jeg så var et stort hvidt lærred, og lyden af en smalfilm der snurrede.

Det var ikke til at tage fejl af. Der blev vist pornofilm i mit hjem.

Pornofilm scenen var sat:

Smukke nøgne kvinder og mænd havde sex med hinanden rundt omkring en stor swimmingpool i sydens sol.

Der blev zoomet ind på en nøgen kvinde, der sad på hug foran en veludrustet mand, mens hun gav ham et blowjob. Hun suttede lystigt på hans store jern, og han så veltilfreds ned på hende.

Min unge reaktion var; Wow, hvor var det spændende! Jeg sugede filmen til mig og måtte se mere.

Det var mit første møde med en pornofilm og af en eller anden uforklarlig grund, vidste jeg med det samme, hvad det var. Det var frækt og spændende. Slet ikke skræmmende eller ulækkert. Nul farer.

Mine forældre kom tilbage, og jeg måtte skynde mig ud af soveværelset, før de fik øje på mig.

Bagefter var jeg helt høj af, hvad jeg havde set. Jeg var en erfaring rigere, uden selv at have deltaget i løjerne.

Det er gået mig godt
Kritikere vil sandsynligvis sige, at her har vi beviset på, hvor galt det kan gå for en lille pæn pige, der kommer i kontakt med visuel sex for tidligt. Jeg mener det modsatte.

Jeg har bestemt ikke taget skade af det. Se, hvor godt det er gået mig. I fuld kontrol og med en sund og fri seksualitet. Der er ikke noget at være bange for. De unge skal nok selv finde ud af det.

Der er mange andre ting i denne verden, jeg som forældre ville bekymre mig om på de unges vegne.

Såsom al den vold man ser i eksempelvis gaming industrien.

Mit råd er: 'Make love not war'.

Hent flere