Katja K: Jeg lod instruktøren give mig oralsex

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller tidligere pornostjerne Katja K om, hvordan hun altid har været en af dem, der fik nydelse af at være på skærmen

Katja K deler ud af oplevelse om sin første ægte orgasme på film. Foto: Per Gudmann
Katja K deler ud af oplevelse om sin første ægte orgasme på film. Foto: Per Gudmann

Der er en udbredt opfattelse af, at når man laver porno, får man ikke ægte orgasmer, men simulerer.

Det er rigtigt for nogle, men jeg har fået mange ægte orgasmer foran de rullende kameraer.

Det var ikke hver gang, det lykkedes, og der var nogle væsentlige elementer, der skulle være tilstede for at opnå den ægte nydelse.

Som udgangspunkt er det de ægte orgasmer man går efter at vise i pornofilm.

Det handler om at kunne agere så naturligt som muligt. Det er jo det, folk gerne vil have, og det er ikke nemt at snyde folk med dårligt skuespil.

Den uskrevne regel var, at jo mere naturlig man var foran et kamera, jo bedre en pornostjerne var man. Der var en intern konkurrence i blandt modellerne.

Det hjælper høj grad at man tænder på dem man skal dyrke sex med
Én af de første scener jeg lavede i starten af min karriere, var for det svenske produktionsselskab Private.

Instruktøren hed Pierre Woodman, franskmand og tidligere politimand.

Han havde  skiftet politistaven ud til fordel for kameraet - med stor succes.

Jeg var blevet advaret imod at arbejde sammen med ham, da han var kendt for at ville dyrke sex med modellerne under hans obligatoriske castingsessions.

Jeg havde fået at vide, at jeg skulle holde mig langt væk fra ham, men jeg insisterede på, at jeg var i stand til at sætte mine egne grænser, skulle jeg stå i en lignende casting situation.

Desuden synes jeg, at man selv skal lære folk at kende, give dem en chance, end bare hovedløst, at følge andre folks vurdering. 

Iøvrigt er det op til modellerne selv, om de synes, det er ok at være sammen med instruktøren. Det er en balancegang, og der foregår jo masser af forbudt sex kollegaer imellem på mange almindelige arbejdspladser.

I virkelighedens verden, har folk sex på kryds og tværs.
Den første film jeg skulle optage med ham, var i en eksklusiv penthouse lejlighed i en af Paris dyreste kvarterer.

Min første scene skulle være en fræk sandwich med to flotte og virile unge franskmænd.

Men inden da skulle jeg altså igennem en casting med Pierre Woodman.

Han interviewede mig og stillede spørgsmål om mine seksuelle præferencer.

Han ville sikre sig, at han ikke overskred mine grænser.

Langsomt lagde han op til at varme mig op inden scenen, og jeg gav ham lov. 

Han gav mig oralsex, og jeg fik den første ægte orgasme uden kamera.
Det var tydeligt, at han var erfaren med sin tunge. Det var frækt og forbudt.

Vi bestod begge castingen til UG.

Derefter lavede jeg en 'sandwich-scene' med de to unge veludrustede franskmænd. De tog mig i alle huller, og jeg fik den ene ægte orgasme efter den anden. Alt imens instruktøren dirigerede støj niveauet af mine støn. 

‘Louder, louder’(højere red.), råbte han. Og jeg stønnede det bedste jeg kunne.

Jeg stønnede højere, end gadens larm, og sveden drev af mig, så min smukke højtbelagte make-up, smeltede i takt med rytmen.

Min make-up var blevet lagt af Instruktørens kone, som i begejstring over mine ægte orgasmer spåede: ‘You’re gonna be a big star’ (du bliver en stor stjerne red.).

Den præstation var adgangsbilletten til min kometkarriere i USA.

Resten er historie, som man siger.

4 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere