Katja K om porno-comeback: - Vi er alle til salg

Megafonen er Ekstra Bladets nye blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge svarer debattør og selvudnævnt sexekspert Sussi La Cour - aka Katja K - på det spørgsmål, hun har fået allerflest gange

På folkemødet på Bornholm sidste år fortalte Sussi La Cour fortælle om sin seksuelle debut, som hun havde, da hun var 13 år. Hør hende fortælle mere her

LÆS ELLER GENLÆS FREDAGENS CHAT MED KATJA K I BUNDEN AF ARTIKLEN

Der er flere af jer læsere hos Ekstra Bladet, der har stillet mig et spørgsmål, jeg har fået igennem mange år.

Man kan kalde det: 'The million Dollars question'.

Og mit svar til det spørgsmål har altid været var et klart: NEJ!

Been there, done that.

Og det er heller ikke noget, jeg går og overvejer nu, men derfor kan man alligevel godt lege med tanken.

Jeg er nemlig en stor tilhænger af at stoppe på toppen. At stoppe mens legen er god. Også selvom der er masser af sjove lege for voksne der.

Spørgsmålet lyder:

‘Kunne du finde på at gøre comeback til pornobranchen, hvis du fik tilbudt tre millioner dollars for en film’? (Ca. 15-20 millioner danske kroner)

Jeg har altid sagt, at jeg hverken er billig eller til salg for ussel mammon.

Nå, den var der ikke mange der hoppede på, men sandheden er, at vi alle er til salg.

Udbud og efterspørgsel er det, der styrer et marked. Vi er alle 'sluts'.

At gøre comeback
At gøre comeback kan i mange tilfælde være en klog beslutning.

Ikke mindst for bankkontoen, og sin rådvilde bankrådgiver, der ellers var ved at give op.

Folk gør comeback i forskellige brancher.

Nogle gør comeback med mere eller mindre held. Nogle holder stilen fra de yngre dage, mens andre genopstår som fallerede stjerner, der gik i panik over, at deres Royalties ikke længere blev udbetalt, som da de var unge og kørte med klatten. 

Pludselig en dag vågner de op, alt for sent og opdager, at de ikke længere er protagonister.

De er ikke længere 'Talk of the town', og den yngre generation har overhalet dem indenom, mens de selv stadig er til morgenfest. 

Det er ikke altid helt kønt at se på. Nogle af dem skulle aldrig være stået ud af sengen igen.

Ofte er det musikere vi ser gør comeback.

De går på scenen igen med deres gamle, kendte hit-sange, som folk kan synge med på.

Der har de allerede et forspring.

Så hopper de i deres gamle kostumer, tager på turné, og tjener kassen igen. Det eneste der afslører, at de har fået 20 ekstra år på bagen, er fuldskægget, hængerøven, og de ekstra ansigtsrynker, som egentlig bare giver dem noget mere kant. Og så har de tøj på, og man kan (gudskelov) ikke se dem nøgne.

Det er ikke helt det samme at være ex-Pornostjerne!

Det er ikke muligt at gemme sig på samme måde i gamle udslidte kostumer. Man har jo ikke noget tøj på! Kameraet ser ALT på den nøgne krop. 

Og 20 år efter er det måske ikke alt, man har lyst til at vise det nysgerrige kamera.

Man kan ikke bare lire et par numre af, man skal være på igen og igen.

Mature love er blevet hot!
Når det så er sagt, er det heldigt at modne mennesker aldrig har været smukkere.

'Mature' er en genre, der er blevet ret populær.

Sex med modne par. Autentisk og ægte nærværende. Smukt og naturligt. Noget såkaldt almindelige mennesker kan relatere til.

Langt fra hardcore porno - som eksempelvis på sitet Pornhub. 

Ikke fordi der er noget galt med det, hver ting til sin tid.

Og jeg har flere ex-porno kollegaer fra min tid i Los Angeles, i slutningen af 1990erne, der stadig er aktive i den branche - og 'Still going strong'. 

En af de helt store dygtige erotiske filmskabere i dag hedder Erika Lust. 

Hun er svensk, bosiddende i Barcelona, og hun producerer etiske spillefilm med ægte mennesker, altså ikke skuespillere.

Dvs. at de mænd og kvinder, der frivilligt vælger at medvirke i hendes Indie film, gør det fordi de har oprigtig LYST.

De er intime sammen, imens de gør en dyd ud af intimiteten i hendes film. 

En indre proces.
Det var en indre proces for mig dengang, at kaste mig ud i det mest kontroversielle valg en kvinde kan tage.

Jeg var drevet af en trang til at gøre oprør imod konformitet og konventionel livsstil, samt en fandenivoldsk eventyrtrang. Så min bevæggrund i dag, ville være meget anderledes. 

Samtidig ville det også være underligt, hvis jeg ikke ville lave én film mere, hvis jeg fik så store summer for det.

Jeg har ligesom allerede vist mig nøgen, mere end en gang, så hvorfor skulle jeg ikke kunne gøre det igen, under de rigtige forhold, vel at mærke.

Jeg ville ikke blot være medvirkende, jeg ville også være medtilrettelægger og medproducent på filmen. Dét ville være et kriterium for, at jeg ville sige ja til det.

Så hvis jeg nogensinde skulle lave film igen, skulle det være i samarbejde med Erika Lust. Jeg skal kunne stå 100% inde for produktet!

Men vi kan da godt for sjov, lave en afstemning iblandt jer Ekstra Blad’s læsere:

Ville I gerne se Katja Kean i et comeback?

Hent flere