Katja K: Sådan fandt jeg drømmemanden

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller Katja K om, hvordan det er at blive forelsket, når det foregår over nettet

Katja K er ikke i tvivl længere. Manden er den eneste ene. Foto: Per Gudmann
Katja K er ikke i tvivl længere. Manden er den eneste ene. Foto: Per Gudmann

CHAT MED KATJA K: Læs eller genlæs fredagens chat i bunden af artiklen

Har du nogensinde tænkt over, om den eneste ene eksisterer?

Og har du tænkt over, hvordan du så møder den eneste ene?

Har du ikke ofte hørt nogen sige; Du ved bare, når du har mødt den rigtige, så er du ikke i tvivl. Du kan simpelthen mærke, at denne person er den rigtige for dig.

Men hvornår ved man, om den person er den eneste ene eller blot endnu en kæreste i rækken? Og er der overhovedet noget, man kan kalde for den eneste ene?

Et smukt møde, bliver til en hård proces, og ender i ulykkelig kærlighed
Jeg har selv prøvet følelsen af ikke at være i tvivl. Der var han!

Min mand kom ind i mit liv for anden gang, som en kanon skudt ud af livets lykkehjul. Lige pludselig var han der, og jeg var ikke i tvivl.

Han dukkede op i skriftform: 

‘Hey Sussi, how are you? Long time no see’!

Jeg blev ramt af amors pil - igen.

De spiddede mig fast på et splitsekund. Naglet fast til det spinkle håb jeg havde tilbage om at finde den ægte kærlighed, der med ét føltes som en reel manifestation. Lykken havde endelig fundet mig - over internettet.

Hvordan kan det lade sig gøre, at møde den ægte kærlighed over internettet?
Dem der siger, at man ikke man mærke kærligheds energi over internettet ved ikke, hvad de taler om. Selvfølgelig kan man det.

Universets energi, som vi alle er en del af, er da langt stærkere end menneskeskabt teknologi.

Han og jeg chattede, talte i telefon i flere måneder, indtil han kom et smut til Danmark og besøgte mig. Facebook-møder blev til IRL (in real life red.) møder.

Og kærligheden syntes ligeså ægte ‘face to face’.

Vi levede i sus og dus
Jeg besøgte ham i Sydspanien, hvor vi tilbragte døgnets 24 timer sammen.

Vi var i den syvende himmel og kunne ikke få nok af hinanden. 

Som en typisk viking-kvinde, trak jeg ham med tilbage til København, giftede mig med ham, og så var han min.

Vi flyttede tilbage til Spanien, og hverdagens små irritationer opstod.

Som den nomade han er, kunne han leve på en sten, og jeg som kvinde, havde brug for at bygge rede.

Er det rigtigt at primært kvinder har brug for at bygge rede?

Som i de fleste parforhold opstår der konflikter. Det er uundgåligt. 

Når vi gifter os, lover vi hinanden evig troskab i medgang og modgang uden at give op.

Men hvornår er nok, nok? Det må være op til de enkelte par at finde ud af.

Kan alle være den eneste ene?
Kærligheden hos os er stadig intakt, og vi er ikke nået dertil, hvor vi kan sige til hinanden - du var blot en midlertidig brik i mit livs puslespil.

Vi er stadig hinandens eneste ene.

Hent flere