Maria Jencel: 'Jeg er vanvittig bange for at blive gammel og grim'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. I denne uge fortæller DR-vært Maria Jencel om frygten for ikke at være ung og smuk hele livet

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Jeg har altid, siden jeg var lille, fået fortalt, at jeg var smuk.

Først af mine forældre og familie og siden af veninder, drenge og mænd igennem hele mit liv. Det har været en fast forankret, stærk og tryg del af min identitet at vide, at selv i perioder, hvor alt gik ad helvede, var jeg i det mindste stadig smuk. Så meget vidste jeg.

Jeg kan huske, at min mor på et tidspunkt fortalte mig, at hun også altid havde fået at vide, at hun var smuk. Og da hun var teenager, var hun så bange for at ødelægge den stille, fine skønhed, som alle komplimenterede hende for - ved at åbne munden og tale - at hun ofte sad helt musestille og kiggede tomt ud i lokaler til selskaber, så hun var sikker på, at hun var sit smukkeste jeg.

Jeg kan selv sagtens genkalde mig følelsen. Følelsen af som ung pige ikke at ville grine for højt, larme for meget, eller på nogen fylde med en maskulin energi, som kunne ødelægge min skønhed.

Jeg skammer mig over at skrive det her. For jeg er en god feminist. En stærk og moderne kvinde - som godt ved, at jeg rummer tusind andre indre og vigtigere ting end umiddelbar overfladisk skønhed.

Se også: DR-vært indrømmer: - Jeg troede, jeg skulle sulte mig

Når skønheden er flygtig
Men jeg er rædselsslagen for at miste den.

Og her taler jeg ikke om den lækre aldrende, Gunbritt-agtige form for skønhed. Jeg taler om den mest primitive, overfladiske form. Den, hvor røven sidder højt, brysterne strutter, håret er langt og blondt, og huden er stram - altså ungdommens skønhed. Den eneste skønhed, vi ser i Hollywood-film og på Victoria's Secrets catwalk.

En stor del af min identitet har jeg bygget op omkring det at være smuk.

Eller det er jo i virkeligheden ikke mig, der har gjort det alene, men samfundet. Det patriarkalske samfund, som altid har målt og vejet kvinders værdi efter deres udseende. Fortalt os, at mænd bliver mere sexede med alderen - og kvinder mister værdi.

Men selvom jeg ikke alene er skyld i at have tilladt en så stor del af min identitet til noget så midlertidigt som skønhed, så frygter jeg, hvem er jeg, når jeg ikke er hende den lækre længere. Når jeg en dag krydser den side, hvor kvinder altid fortæller, at de pludselig blev usynlige. At ingen længere flirtede med dem, kiggede efter dem på gaden eller blinkede til dem i baren.

Se også: DR-vært i opråb: 'Jeg skulle pakke mine store bryster væk'

Foto: Petra Kleis
Foto: Petra Kleis

Hvorfor skal det være sådan?
Man kan selvfølgelig holde sig ung og objektivt lækker i lang tid i dag - både gennem kost og motion - og også de lidt hårdere sprøjtemidler på de danske skønhedsklinikker.

Og jeg er ikke i tvivl om, at jeg kommer til at benytte det hele.

Men fuck, hvor ville jeg ønske, at det ikke var sådan. Hvor ville jeg ønske, at jeg ægte kunne føle, at det gav mening, at mit udseende fulgte med min alder, at ingen er unge for evigt, at strækmærkerne var for børnenes skyld, og at smilerynkerne vidnede om et langt og sjovt liv. Jeg håber stadig inderligt, at jeg kan nå at få det sådan en dag.

Men mest af alt håber jeg, at de små piger, der vokser op i dag - efter #metoo og i en virkelighed, hvor der er langt større diversitet blandt kvinder i både udseende, vægt og alder i film-, musik- og influencer-branchen - vil blive voksne med en større ro og uden den skamfulde frygt, som jeg stadig mærker, når jeg ser min krop og mit ansigt langsomt og helt naturligt ændre sig.

Så lad os huske at fortælle vores piger, at de er stærke, kloge, seje, dygtige, kærlige, vilde og dejlige, præcis som de er.

Se også: DR-vært med opsang: Nationen! Dit fuckface! Denne her er til dig

200 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere