Sasha Klæstrup vil ikke arbejde: Jeg vil gå hjemme og passe børn

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Sasha klæstrup fortæller i denne uge om, at hun egentlig helst ville gå hjemme i stedet for at arbejde, hvis det var muligt

Klæstrup fortæller om sine tatoveringer under 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre lørdag. Video: Rasmus Flindt

Skal vi komme tilbage til det med, at jeg hellere vil være smuk og doven?

Jeg ville ønske, jeg kunne være hjemmegående husmor og være sammen med mine børn hver time i døgnet, lave en gryderet som skal stå og simre hele dagen, så maden bare er perfekt til, at vi skal spise.

Jeg vil ikke kalde det dovenskab tværtimod, jeg syntes det er noget af det bedste at være sammen med sin familie.

Jeg ved godt, at landet ikke hænger sådan sammen og min mand ville skulle ud og tjene rigtig mange penge før, det ville kunne lade sig gøre, men er tanken ikke dejlig?

Handler ikke om dovenskab
Og nej, det er ikke dovenskab, jeg er i gang med uddannelse, og igen vælger jeg noget som handler om andre, jeg elsker mennesker og synes, de er noget af det bedste og derfor vil jeg gerne arbejde med dem i stedet for at være egoistisk.

Nu tænker I sikkert: 'Ej det er hendes mand, der siger det, fordi han er araber, og hun skal bare gå hjemme og være udelukket for verden. Hun skal være en rengøringskone, en kok og fødemaskine', men nej, det er mit eget valg, og jeg er også realistisk nok til at se, at det ikke kommer til at hænge sammen.

Min mand vil for alt i verden kun mig det bedste. Jeg ved, han ville støtte mig i det, hvis jeg sagde, at det var sådan, det kom til at være.

Vi skulle nok få det til at hænge sammen, men jeg elsker altså også at arbejde, jeg kan godt lide, der sker noget.

Men det jeg elsker allermest i hele verden, det er at være mor, at være sammen med mine børn alle timer i døgnet, bage, lege og putte med dem, det er så skønt.

For tidligt af sted
Nu er jeg også den der rigtige kedelige person, der syntes, mit barn ikke skal afsted i vuggestue/dagpleje alt for hurtigt, de har jo brug for deres mor og far, hvorfor skal man skynde sig at smide dem afsted?

Mit første barn kom afsted hurtigt, og det skabte et hul i mit hjerte hver dag.

Med nummer to havde jeg mulighed for at vente, og det udnyttede jeg helt vildt.

Hun startede først da hun var over to år. Jeg kunne mærke på hende, at det slet ikke var rigtigt at starte tidligt og hvorfor så ikke blive hjemme og hygge med mig?

Nu er jeg sikkert egoist, men hun havde brug for mig og brug for ekstra tryghed, og jeg er så lykkelig over, jeg gjorde det,

jeg fortryder det ikke ét sekund, ja måske ville hun have godt af at komme ud og lege, men vi er en stor familie med mange små børn, hun manglede sgu intet.

Jeg er en kvinde der gerne vil have flere børn, hvis det stod til mig havde jeg allerede en masse, men nu venter jeg på, at jeg er færdig med min uddannelse, og så udnytter jeg 100 procent tiden igen med de andre børn jeg får, så kan jeg gå hjemme og hygge mig med dem.

Man kunne selv stå for det hele
Måske skulle man bare springe ud i det.

Jeg ved, vi nok ville skulle kunne klare det, og jeg tvivler ikke på, at børnene ville elske det også.

Altså de skal jo gå i skole og sådan, men er vuggestue og børnehave så vigtigt, hvis man bare sørger for selv at tage i legestue, øver tal og bogstaver?
Selvfølgelig skal de socialiseres, men det vil man sørge for, og det skal ikke kun være deres familie, men også venner.

Jeg ville heller ikke kalde det et job at være husmor, for det er altså ikke så hårdt at sørge for det hele kører, men hvis man har været på arbejde en hel dag, skal hjem og lave mad, hente børn og gøre huset rent samtidig, plus at børnene måske har lektier for, de skal jo også i bad, så kan tiden godt føles kort, så er der lige pludselig ikke nok timer i døgnet.

Svært at få kvalitetstid og overskud
Jeg har tit hørt folk sige, man skal man finde sin egen rytme, det har de helt ret i.

Men jeg har en datter på otte, som meget gerne vil i SFO, og jeg har valgt at sige okay, du kan få en time i SFO, og så skal vi lige nå hjem.

Så blive klokken 15.30, så vil hun lige slappe af inden lektier, så er klokken 1630, imens har jeg gjort klar til mad, så laver vi lektier i en time og så skal der spises, efter skal hun i bad og så vil børn altid lege lidt, det er ikke altid nemt, at de timer skal holdes og sådan vil det jo også være, hvis jeg var hjemmegående, men så var der gjort rent, der var lavet mad, så handler det faktisk kun om mine børn.

Folk vil nok ikke være enige, men jeg syntes tiden flyver afsted og alt hyggen i hverdagen bliver hurtigt til pligter i stedet.

Nu er jeg i gang med uddannelse, men når jeg så ikke er det mere og er ude og arbejde, så bliver tiden også anderledes.

178 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere