'Spaghetti-neger! Rejs hjem hvor du kommer fra!'

Megafonen er Ekstra Bladets blogger-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Megafonens blogger Stephanie Star, foredragsholder og tidligere botox-dronning, fortæller om sin mobningsprægede barndom som italiener på en folkeskole i Hvidovre

'Rejs hjem, hvor du kommer fra'.

Denne snerpede, italienske baronesse fra Tagensvej er mærket af mobning.

Mit første møde med Danmark i 1975 var duften af nyslået, grønt græs. Renheden, de rene gader og stræder, de smukke nordiske guder med hårlokker som guld.

Alle kvinderne var gudesmukke og mændene, de høje slanke krigere…. Wauw! Siger jeg bare. Ja, det sagde jeg om danskerne. Og ja, jeg sagde ’danskerne’, for jeg blev først dansk statsborger senere.

Se også: Stephanie Star fortryder dildo-ups: Jeg er et kæmpe miljøsvin!

Det var i forvejen hårdt pludselig at skulle undvære min italienske familie, at stikke ud og at være så skrøbelig fra starten. Det har sat sine spor.

Før vi kom til Danmark flyttede vi meget fra landegrænserne i Italien. Fra Taormina, Messina, tilbage til Napoli og igen tilbage til Anzio nær Rom – hold nu kæft, jeg blev kastet rundt, med pitstop i Danmark, da min far mødte en dansk dame og blev såkaldt forelsket. Og vupti: Uheld i held, eller er det omvendt.

Smed katederet ud ad vinduet
Jeg begyndte i folkeskole i Hvidovre. Jeg var et kropsbevidst barn og vidste godt, at jeg var anderledes charmerende end forventet. Jeg havde de vildeste brune lokker og meget lysegrønne øjne. Det var der en pige i klassen, der ikke kunne lide, og vupti kom ordet: Spaghetti-neger.

Se også: Det rene bullshit: Jeg får brækfornemmelser

Jeg blev så bange og vred på samme tid. Men jeg beherskede vreden og temperamentet.

I 30’erne var jeg en høflig og pæn pige – hende der med indlært diplomati kunne sige pænt fra. Flinkeskolen herskede.

I 40’erne og nu i 50’erne er jeg økonomisk fattig, rå, vild og siger nok for meget fra. Det bliver mange skræmt af, men lille, søde Stephanie har bare fået nok og ER IKKE SÅ SKRØBELIG MERE. Men jeg er født optimist, og jeg er en fighter.

Se også: Latterlige 'regler' i tv-program: Jeg måtte ikke gå i bad

Spaghetti-neger - hvor opfindsomt! Med alderen er jeg blevet mere selvironisk, men jeg må sige, at jeg i mine unge år i Hvidovre blev mobbet.

Jeg kender om nogen til det at blive bedømt på udseendet. Jeg så anderledes ud og kom fra en anden kultur og blev drillet med det. Jeg gav igen og smed lærerens kateder ud ad vinduet i et kæmpe raserianfald. Det var jo vanvittigt! Hold nu kæft, det var godt, der ikke skete mere. Men jeg fik da også lov til at blive hjemme. Nøj, et helvede! Derefter blev jeg ikke drillet mere!

Racistisk
Det var ikke godt for mig. Jeg var en skadet, vred hund, såret efter mine mange lidelser. Jeg savnede min mor og familien, og jeg led så frygteligt. Jeg kom fra Sicilien og kunne slet ikke finde ud af det. Jeg var et udsat barn, og et svigtet et af slagsen. Jeg blev så vred, og mit temperament voksede. Det lærte mig, at jeg ikke skulle hyle med de ulve, jeg var iblandt. For hellere være alene end i dårligt selskab.

Se også: Stop det, for helvede - det her tænder mig helt vildt af

Spaghetti-neger - hvor racistisk! Som de, der kender mig godt, ved, har jeg venner i alle lag. Jeg er dog tættere på middelklassen og de udsatte end de rige. Jeg dømmer ikke nogen, for jeg har demokrati og kærlighed i blodet og i mit hjerte. Det kristne kors er i hele mit hjem og på min krop. Hvis jeg skulle have en tatovering, skulle det være et kors eller en madonna. Jeg er jo kristen og går tit i kirke.  

Jeg ser, at flere børn bliver mobbet, de føler sig ikke gode nok. De unge og børn følger forskellige influencere og de bliver påvirket af medierne og internettet, og de kloge influencere ødelægger mere, end de tror.

Vi ved alle, at nogle går efter følgere og likes. Det gjorde jeg selv - bare uden at udnytte andre. Og dog jeg var jo den værste selv engang med mine hang til yngre elskov. 29+ og opad, nu siger jeg nej tak. Jeg tiltrækker mere alderssvarende typer nu.

Går ind for anti-age
Jeg er selv en af dem, bare med andre budskaber end at være til grin for plastik- og beauty-industrien. Jeg går ind for anti-age og forskønnelser - men med måde. Jeg er en moden kvinde og er optaget af sundhed. Men der er så meget andet end skønhed i livet. Der er gode, nære samtaler med venner og familie, der er almene debatter. Det er så dejligt at være nærværende, for pokker! Ikke al den distance, det rådner venskaber, relationer og andet godt i livet. 

Se også: Jeg er ludfattig: Man knalder sgu ikke for penge

Jeg hører også om voksenmobning på skoler, institutioner og i erhvervslivet - hvorfor skal folk altid trynes ned, hvorfor hviler man ikke mere i sig selv?

Jeg er også selv blevet mobbet på en arbejdsplads. Jeg blev kaldt alt muligt skriftligt i en mail. En af dem var skrevet sådan her: ’Stephanie er en afdanket tidligere realitydeltager, der ingen anerkendelse nogensinde får, hverken i tv, medierne eller i livet. Hun er alt det grimme, der kan stå i en ordbog.’

I dag smider jeg ikke længere med katederet. Jeg har en anden vej til retfærdighed. Jeg prøver at gøre mit bedste, og det er ikke altid godt nok. Men jeg kan ikke behage alle, og det er heller ikke min intention. Jeg overlever – det har jeg altid gjort. Men mange børn og unge lider, og der er ikke altid tid til at redde dem. Og de mange voksne – hvem redder dem? Er det, vi står i nu, evolution – eller revolution?

Se også: Før var jeg det rene freakshow i ansigtet - jeg lignede en bavians røvhul

148 kommentarer
Vis kommentarer