Telefon-narkomaner smadrer koncerter

Megafonen er Ekstra Bladets debat-univers, hvor vi ikke er bange for at være højtråbende og komme tæt på alle emner. Louise Meyer, journalist og nybagt mor, skriver i denne uge om den narkoman-agtige telefon-afhængighed, der fylder alt for meget til for eksempel koncerter

Louise Meyer var til John Mayer-koncert med sin bror i sidste weekend. Men koncerten blev trods den gode musik smadret af publikums telefon-afhængighed. Foto: Per Lange
Louise Meyer var til John Mayer-koncert med sin bror i sidste weekend. Men koncerten blev trods den gode musik smadret af publikums telefon-afhængighed. Foto: Per Lange

I søndags var jeg til John Mayer i Royal Arena. En gave fra min bror. Vi havde begge to glædet os i månedsvis. For ham var det guitaridolet, for mig var det lyden af gymnasiet. Og det VAR en kæmpe oplevelse. John var i absolut topform, og lyset fra scenen var flot og passede perfekt til musikken.

Men... hvor er det bare en gigantisk neonlysende torn i øjet, at så mange sidder fremme med deres telefoner. 'I don't trust myself', 'Neon' og gode guitarsoloer blev overskygget af gult lys. Snapchat. Blåt lys. Facebook.

Vi sad på tribunerne, min bror og jeg. Foran os sad en mor med sin voksne datter. Koncerten igennem blev der tjekket sociale medier med fuld smadder på lys og skærmstyrke. På et tidspunkt rejser de sig op for at tage billeder og rokke en lillebitte smule, ganske i utakt. De blokerer således udsynet fuldstændigt til både scene og storskærm for os, vores sidemand til begge sider, og dem, der sidder et par rækker længere oppe. Der er ingen andre, der står op.

Se også: Smid karkluden og dyrk mere sex

Efter to numre prikker min bror datteren på skulderen, og forklarer venligt, at der er mange, der ikke kan se noget, og om hun vil være sød at sætte sig ned. Det vil hun ikke, og hun nærmest dasker hans hånd væk.

"Du skal bare tage og slappe af," siger hun. Mor og datter bliver stående med telefonerne klistret i hænderne. Fokuserede på, at de SELV får en god oplevelse.

Det er så hensynsløst.

Nok var de to ene om at stå op, men der var mange andre, der sad med ansigterne i telefonerne og tjekkede sociale medier eller insisterede på at filme hele koncerten.

Louise Meyer forestiller sig, hvordan den opførsel med telefoner ved koncerter havde set ud i start-90'erne. Foto: Foto: Linda Johansen
Louise Meyer forestiller sig, hvordan den opførsel med telefoner ved koncerter havde set ud i start-90'erne. Foto: Foto: Linda Johansen

'Du er bare sart'. og det er andre tider, vil nogen så sikkert sige. Den digitale tidsalder og alt det der. Men lad os lige skrue tiden tilbage alligevel. Til en koncert i 1992 for eksempel, med tribuner, hvor folk sidder ned. Tænk, hvis folk da havde taget stakken af reklamer, post og ugeblade med hjemme fra, hev dem frem under koncerten og begyndte at bladre igennem dem med et skarpt lys fra en lommelygte.

Random - og ligegyldige - input til hjernen, der sagtens kunne vente, mens John Mayer stod og spillede på scenen, og andre koncertgæster fik svært ved at se noget, svært ved at koncentrere sig om oplevelsen. Det er en fuldstændig bizar tanke, men det er jo det, der sker efterhånden. Det er narkoman-agtig adfærd. Vi kan ikke slappe af og fordybe os, vi skal have digital stimuli konstant, selv når vi sidder til en udsolgt og rimeligt pebret koncert, som vi sandsynligvis har glædet os rigtig meget til.

Se også: Veninderne tror, mit liv er slut

Når alt kommer til alt, er det bare virkelig trist, at vi åbenbart ikke kan finde ud af koncentrere os, nyde en oplevelse og give os hen i to timer. Bare to timer! Jeg er sikker på, at den snap ikke render nogen steder. Det er alligevel sikkert bare et billede af en semi-appetitligt udseende spaghetti bolognese fra din bekendte, som du i grunden slet ikke har talt med i et par år. Der er helt sikkert heller ikke sket noget helt vildt vigtigt på hverken Facebook eller Instagram, og koncerten skal nok lagre sig i dit hoved som et godt minde, selvom den ikke er foto- og videodokumenteret minut for minut.

Læg nu den telefon væk, og vær til stede. For andres skyld, men absolut også for din egen.

140 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere