Merkel deltager i FN's klimatopmøde i Glasgow

Både Angela Merkel og Tysklands miljøminister vil deltage i FN-klimatopmødet COP26, oplyser regeringstalsmand

Følg Nyheder

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, rejser til Glasgow på søndag for at deltage i FN-klimatopmødet COP26, oplyser regeringstalsmanden Steffen Seibert i Berlin. Han tilføjer, at den tyske miljøminister også vil deltage i begivenheden. Det skriver Reuters.

Klimatopmødet finder sted fra 31. oktober til 12. november.

Der har været usikkerhed om, hvem der ville deltage i topmødet fra Tyskland, hvor en ny føderal samlingsregering ikke er på plads endnu efter forbundsdagsvalget 26. september.

En samlingsregering under ledelse af socialdemokraten Olaf Scholz ventes at blive indsat i december.

Tidligere i denne måned blev det klart, at tre partier - socialdemokraterne i SPD, De Grønne og det liberale parti De Frie Demokrater - går efter at få en nye regering på plads i begyndelsen af december.

- I den uge, der indledes 6. december, skal den nye forbundskansler vælges, og den nye regering dannes, hed det i en tidligere udmelding fra blandt andre FDP's generalsekretær, Volker Wissing.

Koalitionsforhandlingerne mellem de tre partier ledes af Scholz, De Grønnes partileder, Annalena Baerbock, og De Frie Demokraters leder, Christian Lindner.

SPD blev det største parti med 25,7 procent af stemmerne, og konservative CDU/CSU blev næststørst med 24,1 procent. De Grønne fik 14,8 procent, og det erhvervsvenlige FDP opnåede 11,5 procent.

SPD har 206 pladser i Forbundsdagen, mens FDP og De Grønne tilsammen får 210 pladser.

Det er den afgående regering under ledelse af Merkel, der styrer landet, mens forhandlingerne om en ny regering pågår.

Hvis det lykkes for parterne at danne en regeringskoalition, vil det være første gang siden 1950'erne, at Tyskland bliver regeret af en samlingsregering bestående af tre partier.

Under Merkel har forbundsrepublikken været regeret af en såkaldt stor koalition bestående af de to store partier SPD og de kristelige demokrater i CDU/CSU.

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.