Mexico passerer Italien med fjerdeflest coronadødsfald

Mexico runder 35.000 coronarelaterede dødsfald. Kun USA, Brasilien og Storbritannien har registreret flere

Flere mexicanere, der døde af coronavirusset i USA, blev kremeret og æret 11. juli i både Mexico og USA. Her fra et af præsidentens hangarskibe i Mexico City. Foto: Claudio Cruz/Ritzau Scanpix
Flere mexicanere, der døde af coronavirusset i USA, blev kremeret og æret 11. juli i både Mexico og USA. Her fra et af præsidentens hangarskibe i Mexico City. Foto: Claudio Cruz/Ritzau Scanpix
Følg Nyheder

Med 35.006 coronarelaterede dødsfald passerer Mexico Italien som nummer fire over lande med flest registrerede dødsfald.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University natten til mandag dansk tid.

Søndag registrerede Mexico yderligere 276 dødsfald, hvilket bringer landet forbi Italiens 34.954 dødsfald.

Kun USA, Brasilien og Storbritannien har registreret flere dødsfald end Mexico med henholdsvis 135.176, 72.100 og 44.904.

Trods den nye status som det fjerdehårdest ramte land sagde landets præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, søndag, at virusset er ved 'at miste intensitet'.

Lopez Obrador beskylder 'konservative medier' for at piske en stemning op.

- Meldingen er positiv. Konklusionen er, at virusset er på vej ned, og at det mister intensitet, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Målt på antallet af døde per indbygger ligger Mexico nede som nummer 14 over lande, hvis man fraregner småstater som San Marino og Andorra. Det viser en opgørelse fra statistikhjemmesiden worldometers.info.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?