Migranter stormer hegn: Frygter diktator står bag

Dusinvis af migranter har tirsdag aften revet hegn ned og tiltvunget sig adgang til Polen

Migranter og militær ved grænsen mellem Polen og Hviderusland.
Følg Nyheder

To store grupper af migranter er brudt igennem flere hegn på grænsen mellem Polen og Hviderusland.

Det oplyser det polske nyhedsbureau PAP sent tirsdag lokal tid.

Bureauet citerer den lokale radiostation Bialystok for, at dusinvis af mennesker skulle have ødelagt hegn nær landsbyerne Krynki og Bialowieza og gået ind over grænsen.

Europas sidste diktator, Hvideruslands præsident Aleksandr Lukasjenko, menes at stå bag.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Ifølge talskvinde for polsk grænsepoliti lykkedes det tirsdag aften to store grupper af migranter at bryde ind over grænsen til Polen. Nogle blev fanget igen og sendt til Hviderusland, mens andre slap væk, lyder det. Foto: Handout/Reuters
Ifølge talskvinde for polsk grænsepoliti lykkedes det tirsdag aften to store grupper af migranter at bryde ind over grænsen til Polen. Nogle blev fanget igen og sendt til Hviderusland, mens andre slap væk, lyder det. Foto: Handout/Reuters
 

Læger hjælper en ældre kvindelig migrant på grænsen til Polen. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
Læger hjælper en ældre kvindelig migrant på grænsen til Polen. Foto: Wojtek Radwanski/Ritzau Scanpix
 

Ført tilbage
Byerne ligger cirka 92 kilometer fra hinanden. Radiostationen citerer selv en talskvinde fra det polske grænsepoliti. Hun fortæller, at grænsehegnene og andre barrierer i begge tilfælde blev revet ned med vold.

Tyske Bild har ligeledes rapporteret fra området.

Nogle af de involverede migranter blev fanget og ført tilbage til Hviderusland, mens andre havde held til at flygte, tilføjer hun.

Tusindvis af migranter er de seneste uger marcheret mod den polske grænse. Videoer på sociale medier viste tirsdag, hvordan hundredvis af dem var fanget i frysende temperaturer i grænselandet mellem de to nationer.

Polen nægter migranterne at rejse ind i landet og har de seneste uger sendt hundredvis af betjente til grænsen som forstærkning.

Landet har også rejst pigtrådshegn i et forsøg på at forhindre migranterne i at komme ind i landet ulovligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hvideruslands mangeårige præsident Aleksandr Lukasjenko (tv.) Foto: Sasha Mordovets/Ritzau Scanpix
Hvideruslands mangeårige præsident Aleksandr Lukasjenko (tv.) Foto: Sasha Mordovets/Ritzau Scanpix
 

Han hjælper dem
Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, krævede tirsdag, at migranterne får lov at rejse ind i Polen.

Præsidenten beskyldes af EU for at have orkestreret krisen.

Ifølge EU's ledere hjælper Lukasjenko migranterne med deres forsøg på at krydse grænserne til EU-lande. Ifølge EU gør han det som hævn for, at EU har indført sanktioner mod hans styre.

Lukasjenko bliver også beskyldt for at flyve folk ind fra lande som Syrien, Afghanistan, Libyen og Irak og sende dem mod EU's grænser.

Dette har præsidenten benægtet.

Som følge af situationen planlægger EU i øjeblikket at indføre nye sanktioner mod Hviderusland. Blandt andet mod landets flyselskab Belavia.

i 2020 var der voldsomme demonstrationer mod Lukasjenko i Hviderusland ...

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby