Australien indfører et udgangsforbud i millionbyen Melbourne.
Det kommer til at gælde om aftenen og natten fra klokken 20 til 05 i de næste seks uger, skriver flere nyhedsbureauer og The Guardian.
På samme pressemøde i den australske folkerige delstat Victoria, hvor udgangsforbuddet præsenteres, erklærede premierministeren, Daniel Andrews, katastrofetilstand.
Udgangsforbuddet indføres, efter at Victoria, hvori Melbourne ligger, i øjeblikket oplever et rekordhøjt antal nye smittede med coronavirus. 671 nye tilfælde søndag. Det er mere end en fordobling i forhold til antal nye smittede lørdag.
Og der tøves ikke med at sætte en stopper for smittetrykket, der vokser. Udgangsforbuddet er derfor allerede gældende fra dags dato.
Med udgangsforbuddet er det ikke tilladt at gå uden for efter klokken 20 - bortset fra, at én fra husstanden har lov til at tage ud at købe ind inden for fem kilometers afstand fra hjemmet.
Udendørs motion begrænses til én time dagligt, som skal foregå inden for kilometer fra hjemmet. Fritidsaktiviteter er ikke tilladt i perioden.
Det er deres fjerde stadie af nedlukningen i Melbourne.