Mindst 80 migranter er døde i brand i Yemen

Næsten 900 migranter befandt sig i et overfyldt fængsel i Yemen, der brød i brand i weekenden

Følg Nyheder
Følg Spansk fodbold

Mindst 80 mennesker er døde som følge af en brand, der i weekenden raserede et overfyldt fængsel for migranter i det krigshærgede Yemen.

Det oplyser lokale lægekilder onsdag.

FN's Organisation for Migration, IOM, meddelte søndag, at mindst otte mennesker var døde og 170 kommet til skade.

Men siden er flere døde af deres kvæstelser på hospitaler i Yemens hovedstad, Sanaa.

Omkring 150 er stadig indlagt. De fleste af dem er i kritisk tilstand, siger hospitalskilderne, der ikke vil have deres navne frem.

Næsten 900 migranter sad i det overfyldte fængsel, da branden brød ud, oplyser IOM. De fleste af dem er indvandret til Yemen fra Etiopien.

Houthi-bevægelsen, der kontrollerer hovedstaden, har skærpet sikkerheden ved de hospitaler, hvor ofrene er indlagt.

Oprørerne har gjort meget for at forhindre både embedsmænd og øjenvidner i at udtale sig om tragedien.

Indtil videre har houthierne ikke selv udtalt sig om branden i migrantfængslet.

Siden 2014 har Yemen været præget af en blodig magtkamp mellem houthierne, der har støtte fra Iran, og regeringen, der har støtte fra Saudi-Arabien.

På trods af konflikten og den store humanitære nød i landet rejser et stort antal migranter fra Afrika til Yemen. De håber at kunne komme videre til det olierige Saudi-Arabien derfra.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers

SCORER

JACKPOT