Annonce:
Annonce:

Mindst fire personer dræbt ved fødselsdagsfest i USA

Et skyderi i den amerikanske delstat Alabama har kostet mindst fire personer livet ved en 16-års fødselsdag

Lokale beboere følger med i politiets arbejde ved gerningsstedet i byen Dadeville i Alabama. Foto: Megan Varner/Ritzau Scanpix
Lokale beboere følger med i politiets arbejde ved gerningsstedet i byen Dadeville i Alabama. Foto: Megan Varner/Ritzau Scanpix
Annonce:

Mindst fire personer er blevet dræbt i et masseskyderi i den amerikanske by Dadeville i den sydøstlige delstat Alabama.

Det oplyser embedsfolk fra staten ifølge det amerikanske medie CNN.

Derudover er mindst 15 teenagere blevet såret i skyderiet. Flere af dem er i kritisk tilstand.

Alderen på de dræbte fremgår ikke.

Skyderiet fandt sted under fejringen af en 16-års fødselsdag. Det skete lørdag omkring klokken 22.30 lokal tid.

Flere medier skriver, at fødselsdagsfesten blev afholdt i et dansestudie.

Søndag aften dansk tid er der endnu ikke oplysninger om, hvorvidt gerningsmanden er pågrebet af politiet.

I et opslag på Twitter udtrykker guvernør i Alabama Kay Ivey sin medfølelse og sorg over skudepisoden.

- Denne morgen sørger jeg med folk i Dadeville og mine medborgere i Alabama.

Annonce:

- Voldelig kriminalitet hører ingen steder hjemme i vores stat, og vi bliver løbende opdateret om sagen, når nye detaljer dukker op, skriver hun.

Skyderiet fandt sted, kort tid efter at to andre masseskyderier har ramt delstaterne Tennessee og Kentucky - ikke langt fra Alabama.

Sidste mandag blev fem ansatte i en bank dræbt af skud i byen Louisville i Kentucky. Det var en kollega, der affyrede skuddene, skriver Reuters.

Og i slutningen af marts blev tre elever og tre ansatte skudt og dræbt på en kristen privatskole i Nashville i Tennessee. Det var en tidligere elev på skolen, som udførte angrebet.

Ifølge hjemmesiden Gun Violence Archive, der monitorerer masseskyderier i USA, har der været 163 masseskyderier i USA i 2023.

Hjemmesiden kategoriserer masseskyderier som skyderier, hvor mindst fire personer enten bliver dræbt eller såret.

Der har i år i USA været 17 masseskyderier, hvor fire personer eller flere har mistet livet, viser opgørelsen fra Gun Violence Archive.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: