Annonce:
Annonce:

Minneapolis afviser at erstatte politiet efter Floyd-drab

Et flertal har afvist idéen om at erstatte politiet i Minneapolis med en afdeling for offentlig sikkerhed

Tirsdag skulle vælgerne i Minneapolis i en folkeafstemning stemme enten ja eller nej til at erstatte politiet i byen med en afdeling for offentlig sikkerhed. Foto: Christian Monterrosa/Ritzau Scanpix
Tirsdag skulle vælgerne i Minneapolis i en folkeafstemning stemme enten ja eller nej til at erstatte politiet i byen med en afdeling for offentlig sikkerhed. Foto: Christian Monterrosa/Ritzau Scanpix
Annonce:

Vælgerne i den amerikanske by Minneapolis har stemt nej til et lovforslag om at erstatte byens politi med en afdeling for offentlig sikkerhed.

Med stemmerne fra samtlige valgdistrikter optalt har mere end 56 procent af vælgerne afvist forslaget ved tirsdagens folkeafstemning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det var i Minneapolis, der ligger i delstaten Minnesota, at den sorte mand George Floyd blev dræbt af politibetjenten Derek Chauvin i slutningen af maj 2020. Det skete under en anholdelse, hvor Chauvin pressede sit knæ mod Floyds hals.

Bølge af kriminalitet
De, som har ført valgkamp for at beholde politistyrken i sin nuværende form, mener, at det er for risikabelt at gennemføre en omfattende ændring af politiet, da Minneapolis står over for en bølge af kriminalitet.

Det var sideløbende med tirsdagens valg til byrådet i Minneapolis, at forslaget om at erstatte politiet var på stemmesedlen.

Den nye afdeling skulle ifølge lovforslaget indebære såkaldte fredsbetjente og have en ny tilgang til den offentlige sikkerhed med mere fokus på borgernes mentale sundhed.

Ønsker at genopbygge
JaNaé Bates, der er kommunikationschef for ja-kampagnen, har tidligere forklaret, at det ikke altid bør være politibetjente, der skal reagere på alarmopkald.

Ifølge CBS er idéen, at eksempelvis socialrådgivere eller eksperter i mental sundhed i nogle tilfælde kan sendes ud i stedet for politibetjente.

Tirsdagens afstemning kom i stand, efter at ni byrådsmedlemmer sidste år meddelte, at de ønsker at genopbygge den offentlig sikkerhed fra bunden. De mener, at det nuværende politisystem ikke virker.

Siden drabet på George Floyd er Derek Chauvin blevet idømt 22,5 års fængsel.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Vi har et samfund, hvor systemet er blevet vigtigere end borgeren

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: