Annonce:
Annonce:

Minneapolis stemmer om at erstatte politi efter Floyd-drab

En afdeling for offentlig sikkerhed kan erstatte politiet i Minneapolis i en folkeafstemning

"Yes on 2" henviser til, at lovforslaget om at erstatte politiet i Minneapolis hedder "Question 2". Der stemmes om lovforslaget samtidig med, at der er valg til byrådet i den amerikanske by. Foto: Nicole Neri/Reuters
Annonce:

For godt halvandet år siden blev George Floyd dræbt af politibetjenten Derek Chauvin, der pressede et knæ mod Floyds hals efter en anholdelse.

Siden er Chauvin blevet dømt til 22 et halvt års fængsel, og tirsdag skal borgerne i byen Minneapolis i delstaten Minnesota, hvor drabet skete, stemme om politistyrkens fremtid.

Samtidig med, at der er valg til byrådet i Minneapolis, er et lovforslag om at erstatte byens politi med en afdeling for offentlig sikkerhed på stemmesedlen.

Den nye afdeling vil ifølge lovforslaget kunne indebære såkaldte fredsbetjente og skal have en ny tilgang til den offentlige sikkerhed med mere fokus på borgernes mentale sundhed.

Kun efter behov
Ifølge JaNaé Bates, der er kommunikationschef for en kampagne for at stemme ja, er målet, at det ikke altid er politibetjente, der skal reagere på alarmopkald.

Annonce:

- At få denne afdeling gør det muligt for politibetjente at være disciplinerede, veltrænede og blive indsat i situationer, som de er kvalificeret og trænet til at håndtere.

- Men de vil ikke længere skulle indsættes hver eneste gang, at nogen ringer 911 (112 i Danmark, red.), siger JaNaé Bates til CNN.

Politibetjente vil dermed stadig være en del af afdelingen, men vil kun blive tilkaldt, når der er behov for det. Ifølge CBS er idéen, at eksempelvis socialrådgivere eller eksperter i mental sundhed kan sendes ud i stedet.

For få betjente
Afstemningen kommer, efter at ni ud af de 13 nuværende byrådsmedlemmer sidste år annoncerede, at de ønsker at genopbygge den offentlig sikkerhed fra bunden. De mener ikke, at det nuværende politisystem virker.

Alle 13 byrådsmedlemmer er på valg i Minneapolis, der med omkring 430.000 indbyggere er den største by i Minnesota.

Annonce:

Ifølge en meningsmåling i den lokale avis Star Tribune fra september var 49 procent for at erstatte politiet, mens 41 procent var imod. En vedtagelse af lovforslaget kræver 51 procent af stemmerne.

Desuden var 55 procent i målingen imod at reducere antallet af politibetjente i byen. En del af lovforslaget handler om, at en minimumsgrænse for antal betjente skal fjernes.

Den grænse er i dag på 730 betjente, men i oktober var blot 588 betjente ansat i Minneapolis ifølge nyhedsbureauet AP. Mange er gået på pension, har sagt op eller er sygemeldt efter uroligheder i kølvandet på George Floyd-drabet.

Valgstederne lukker klokken 02.00 dansk tid natten til onsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Deres løgne skyldes had eller kærlighed til Messerschmidt

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: