Annonce:
Annonce:

Nasa-fartøj sætter afstandsrekord som led i månemission

Nasas mål er igen at lande med mennesker på Månen. På vejen mod det mål har Orion-fartøjet sat en ny rekord

Månen, Jorden og Orion ses her på et billede fra fartøjet taget 21. november. Foto: Nasa Tv/Reuters
Månen, Jorden og Orion ses her på et billede fra fartøjet taget 21. november. Foto: Nasa Tv/Reuters
Annonce:

Rumfartøjet Orion har denne weekend sat en rekord som det fartøj beregnet til mennesker, der har rejst længst væk fra Jorden.

Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, lørdag på Twitter.

- Houston, vi har en ny rekord, skriver Nasa på det sociale medie.

Den hidtidige rekord blev ifølge nyhedsbureauet dpa sat for over 50 år siden af Apollo 13-missionen. Den nåede 248655 mil væk fra Jorden - svarende til cirka 400.171 kilometer.

Men det har Orion slået klart.

Kort efter midnat natten til lørdag er fartøjets officielle Twitter-profil kommet med følgende opdatering:

- Missionstid: Ti dage, 16 timer, 27 minutter. Orion befinder sig 254.456 mil fra Jorden (409.508 kilometer, red.) og cruiser afsted med en hastighed på 1972 mil i timen (3174 kilometer i timen, red.).

For omtrent halvanden uge siden skabte det jubel blandt tilskuerne, da den ubemandede rumraket med Orion blev sendt til vejrs fra Kennedy Space Center i Florida, USA.

Nu befinder fartøjet sig i kredsløb om Månen.

Ingen astronauter er med om bord, men med missionen bliver første skridt taget på vej mod Nasas mål om at sende mennesker til Månen inden for nogle år.

Orion-fartøjet ventes at vende tilbage til Jorden 11. december efter at have fløjet omkring to millioner kilometer.

Tidligst i 2025 vil man forsøge at lande med mennesker på Månen.

To astronauter landede senest på Månen i 1972. Inden da havde ti andre astronauter gået på Månen i løbet af fem forskellige missioner.

Første gang var i 1969, hvor Neil Armstrong blev første mand på Månen.

Nasas rumprogram Artemis er efterfølgeren til Apollo-missionerne. I græsk mytologi er Artemis månegudinden og Apollos tvillingesøster.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Søren Pind er gået fra snøvsen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: