Nato sender fartøj til Østersøen syd for Bornholm

Nato har sendt et krigsskib til Østersøen for at udvise nærvær og solidaritet med alliancen, siger talsmand

Forsvarsalliancen Nato har sendt det hollandske fartøj 'HNLMS Rotterdam' til Østersøen syd for Bornholm.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Vi er der for at udvise nærhed og solidaritet med hele alliancen, siger en talsmand for Nato til avisen.

Krigsskibet, der tilhører den hollandske flåde, sejlede lørdag gennem Øresund og befinder sig nu i østersøområdet syd for Bornholm.

'HNLMS Rotterdam' er flagskibet i Natos maritime styrke Standing Nato Maritime Group 1 (SNMG1). Det er blandt andet bygget til helikopteroperationer.

Ifølge den vestlige forsvarsalliance er skibet på plads for at overvåge situationen i området.

- Det er en planlagt udsendelse.

- Styrken står altid til rådighed til at udføre forsvarsopgaver lige fra øvelser til missioner, siger Nato-talsmanden til Aftonbladet.

Ifølge Magnus Christiansson, der forsker i militærstrategi ved Försvarshögskolan i Sverige, er det ikke usædvanligt, at Nato er til stede i østersøområdet.

Men tidspunktet for udsendelsen kan ifølge ham kædes sammen med den spændte sikkerhedssituation i Europa, hvor Rusland har mobiliseret styrker ved Ukraines grænse og krævet, at Nato ikke godkender flere medlemslande.

Magnus Christiansson fortæller til Aftonbladet, at Nato har 'tilpasset sig Ruslands aggressive og uforudsigelige' handlemåde. Derfor foretager Nato i stigende grad flere øvelser i Østersøen.

Onsdag i sidste uge sejlede tre russiske landgangsfartøjer ind i Østersøen via Danmark, hvorpå Sverige besluttede at optrappe sin militære tilstedeværelse på øen Gotland, skriver den svenske avis.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+