Annonce:
Annonce:

Nobelpris tildeles forskning af virkelighedens eksperimenter

David Card, Joshua Angrist og Guido Imbens, der alle arbejder i USA, er blevet tildelt Nobelprisen i økonomi

Tre forskere er mandag blevet tildelt Nobelprisen i økonomi for deres studier af arbejdsmarkedet. Foto: Claudio Bresciani/Ritzau Scanpix
Tre forskere er mandag blevet tildelt Nobelprisen i økonomi for deres studier af arbejdsmarkedet. Foto: Claudio Bresciani/Ritzau Scanpix
Annonce:

Nobelprisen i økonomi er mandag blevet tildelt tre forskere, der blandt andet har studeret arbejdsmarkedets mekanismer og analyseret de eksperimenter, der finder sted ude i virkeligheden.

Det oplyser det svenske videnskabsakademi, Kungliga Vetenskabsakedemien.

Den prestigefulde pris deles halvt mellem David Card samt duoen Joshua Angrist og Guido Imbens. De er født i henholdsvis Canada, USA og Holland, men er alle tilknyttet amerikanske universiteter.

Card får prisen 'for sit empiriske bidrag til arbejdsmarkedsøkonomi'.

Duoen med Angrist og Imbens hyldes 'for deres metodiske bidrag til at analysere årsagssammenhænge'.

- Dette års prismodtagere har givet os nyt et indblik i arbejdsmarkedet og vist os, hvilke konklusioner der kan drages om årsag og virkning fra eksperimenter i virkeligheden, skriver akademiet i sin forklaring.

Annonce:

- Deres tilgang har spredt sig til andre området og har revolutioneret empiriske undersøgelser, lyder det.

Akademiet forklarer blandt andet, at det generelt har været svært at drage konklusioner ud fra eksperimenter ude i virkeligheden.

Eksempelvis kan det være svært at konkludere, hvad det betyder, hvis den obligatoriske skoletid udvides med et år for en skoleklasse. Nogle ville måske alligevel have taget et år ekstra i skolen og dermed ikke mærke en reel effekt. Andre vil omvendt måske få gavn af det, forklarer akademiet.

- Joshua Angrist og Guido Imbens har løst dette metodiske problem og demonstreret, hvordan man kan drage præcise konklusioner om årsag og virkning gennem eksperimenter i virkeligheden, lyder det.

Nobelprisen i økonomi er ikke en af de oprindelige nobelpriser.

Annonce:

Nobelprisen er blevet givet i kategorierne fysiologi/medicin, fysik, kemi, litteratur og fred siden 1901. I 1968 indstiftede Sveriges Riksbank prisen i økonomi for at ære Alfred Nobels minde. Første uddeling af den var i 1969.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er en dårlig og bedaget idé, at særligt udvalgte fødes med specielle privilegier
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: