Annonce:
Annonce:

Norge ophæver lørdag restriktioner og får en normal hverdag

Fra lørdag klokken 16 går Norge over til en normal hverdag igen, oplyser statsminister Erna Solberg

Så er det slut med coronarestriktionerne i Norge, fortæller statsminister Erna Solberg på et pressemøde fredag. Foto: Javad Parsa/Ritzau Scanpix
Så er det slut med coronarestriktionerne i Norge, fortæller statsminister Erna Solberg på et pressemøde fredag. Foto: Javad Parsa/Ritzau Scanpix
Annonce:

Det norske samfund genåbnes lørdag klokken 16 efter lang tids restriktioner under pandemien.

Det meddeler regeringen i Oslo.

- Jeg tror ikke, at alt bliver akkurat som før. Jeg tror, at det, som vi har været igennem, vil præge os resten af livet, på godt og ondt, siger statsminister Erna Solberg på et pressemøde.

Reglen om at holde én meters afstand til andre personer ophæves, det samme gør restriktioner ved arrangementer og fester.

Restriktioner på ind- og udrejse ophører 1. oktober over for Schengen-landene, som Danmark er en del af, og Storbritannien.

Rejsende fra lande i kategorien orange skal ikke længere have pligt til at gå i karantæne.

Restauranter skal ikke længere lægge et loft over, hvor mange de kan betjene. Og der må gerne tages gæster ind efter klokken 24.

Annonce:

Solberg peger på, at smittetallet falder, at antallet af indlæggelser på hospitalerne flader ud, og at regeringen regner med, at en stor del af befolkningen om få uger er færdigvaccineret.

Den norske sundhedsstyrelse vurderer, at der kun er ringe risiko for, at epidemien kommer ud af kontrol.

- Det er baggrunden for, at regeringen efter en grundig vurdering er nået frem til, at vi lørdag klokken 16 går over til en normal hverdag, siger statsministeren.

Det er dog fortsat sådan, at ikke-vaccinerede skal gå i karantæne, hvis de bliver smittet.

Solberg blev spurgt, om hun nu vil give sundhedsminister Bent Høie, der står ved siden af hende, et håndtryk. De er begge fuldt vaccinerede.

- Håndtrykkene må vi vente med til lørdag, svarede hun.

Sverige fjernede torsdag næsten alle restriktioner i forbindelse med covid-19. Fredag 10. september faldt de danske restriktioner bort.

Norge er det land i Norden, der har klaret sig bedst gennem coronapandemien. 850 er døde med covid-19. De tilsvarende tal for Danmark og Sverige er 2636 og 14.813.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: