Annonce:
Annonce:

Norsk regering på plads

Kommende norske regeringspartier vil præsentere deres politik onsdag næste uge og dagen efter danne regering

Lederen for Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre, ses her tidligere på dagen uden for Hurdalsjøen Hotell omkring 80 kilometer fra Oslo. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Lederen for Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre, ses her tidligere på dagen uden for Hurdalsjøen Hotell omkring 80 kilometer fra Oslo. Foto: Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce:

Arbeiderpartiet (AP) og Senterpartiet (Sp) er enige om at danne en mindretalsregering i Norge.

Det siger lederen for Arbeiderpartiet, Jonas Gahr Støre, fredag eftermiddag.

Dermed er der banet vej for, at Støre snart kan sætte sig på statsministerposten.

- Det første, som vi kan fastslå, er, at vi er enige om at danne regering, siger Støre ifølge det norske medie VG.

Han tilføjer, at de to partier går efter at danne regering torsdag 14. oktober. De vil præsentere deres fælles politik dagen inden.

Sp-leder Trygve Slagsvold Vedum og Støre er kommet med udmeldingen ved et fælles pressemøde ved Hurdalsjøen Hotell omkring 80 kilometer fra Oslo.

Vedum fortæller, at de er nået frem til en 'solid' platform, der kan være med til at udvikle Norge.

- Vi ønsker nu at præsentere vores politik i sin helhed på onsdag, siger Vedum.

Annonce:

Endnu er der dog detaljer i regeringsgrundlaget, som ikke er helt på plads. Grundlaget skal nu forbi de to partiers grupper i det norske parlament, Stortinget. Blandt andet derfor ønsker ingen af de to at gå i detaljer med indholdet.

Den nye regering bliver en mindretalsregering. Tilsammen sætter partierne sig på 76 af Stortingets 169 mandater.

Støre havde ellers på forhånd kaldt en flertalsregering med både Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti (SV) en 'drømmeregering'.

Den ville have haft 89 af 169 mandater og dermed ikke på samme måde have været afhængig af at forhandle et flertal på plads fra sag til sag. Men efter indledende sonderinger trak SV sig fra forhandlingerne.

Arbeiderpartiet blev stiftet i 1887 og er søsterparti med Socialdemokratiet i Danmark.

Senterpartiet blev stiftet i 1920 under navnet Bondepartiet.

Et norsk statsbudget fremlægges tirsdag, og den afgående konservative statsminister, Erna Solberg fra Høyre, ventes at meddele regeringens afgang kort derefter.

Stortingetsvalget blev afholdt 13 september.

Annonce:

Mindretalsregeringer er ganske hyppige i Norge. Således har Erna Solberg også regeret på baggrund af en mindretalsregering i løbet af de fleste af de otte år, hun har siddet på magten. Det skriver Reuters.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: