Ny menneske-Barbie: Hun må intet for sine forældre

26-årige Angelica Kenova bor i Moskva med sine forældre. Hun må hverken vælge sit eget tøj eller gå ud med fyre

Her kan du se Angelica Kenova (video: YouTube / Facebook)

Den ukrainske Valeriya Lukyanova, der er verdenskendt som den 'menneskelige Barbie', har nu for alvor fået en konkurrent.

TV: Levende Barbie svines til i nyt photoshoot

Der er tale om den 26-årige russiske model Angelica Kenova fra Moskva, der for tiden får opmærksomhed af internationale medier.

Men det er ikke kun for hendes slående lighed med den berømte dukke, men også på grund af hendes to kontrollerende forældre, der gennem hendes opvækst har sørget for en skrap diæt og hård træning.

Den 26-årige model bor stadig hjemme, hvor moren blandt andet sørger for hendes tøj, så det fremhæver hendes slanke talje, fortæller hun.

 

Men det er ikke det værste: Den 26-årige russer må ikke mødes med mænd alene - kun så længe hendes mor er med.

- Jeg er nødt til at booke et bord til tre personer, så hun kan sidde ved det samme bord, når min date og jeg spiser, siger Angelica Kenova ifølge Daily Mail.

Derfor har den 26-årige model aldrig haft en kæreste. Alle de fyre, hun kender er 'beklageligvis' kun venner, fortæller hun.

- Mine forældre har opdraget mig som en prinsesse og har ikke tilladt mig gå ud for at date fyre og få almindelige voksenoplevelser, lyder det.

15-årig er levende dukke: Ville have ekskæresten tilbage

- Resultatet er, at jeg ikke er klar til at leve et normalt liv - jeg er som en levende dukke, tilføjer hun.

Trods dukkeopvæksten håber den 26-årige russer, at hun vil finde sin drømmeprins en dag. Men det skal ikke være den sukkersøde af slagsen. Modellen tænder nemlig på kun på rå karrieremænd.

- Jeg er interesseret i brutale mænd, hvis øjne afspejler deres styrke og stolthed, siger hun.

Som et barn i hovedet
Den 26-årige russiske model fortæller, at hun er blevet klædt som en dukke, siden hun var lille. Selv om hun hævder, at hun stadig er som et barn rent psykologisk, så poserer hun sjovt nok i udfordrende undertøj på mange af hendes billeder. Og her er det tydeligt, at hun har en slående lighed med en Barbie-dukke:

Taljen er nemlig kun 51 centimeter, mens bh-størrelsen er 70E.

Hun slår dog fast, at hun har fået sit dukke-look uden plastikkirurgi.

- Kosmetisk arbejde er kun nødvendigt, når man har seriøse problemer med sin krop eller ansigt, lyder det fra Angelica Kenova.

Den ekstreme talje er opnået via hård træning to til tre timer fem gange om ugen med en personlig træner og en særlig, hemmelig diæt, fortæller hun.

- Min træner har designet nogle øvelser, som hjælper mig med at tone mine balder og smalle talje, siger Angelica Kenova.

I klippet foroven kan du møde den 26-årige Angelica Kenova.

Valeriya Lukyanova fra Ukraine er også kendt som den 'menneskelige Barbie'. Herunder kan du møde hende blandt andet med sin mor:

Mere fra Ekstra Bladet+

Den 4. november 2020 forgreb Danmarks regering sig på demokratiet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind