Nye atomkraftværker skal bidrage til britisk mål om grøn strøm

Inden 2035 skal al strøm i Storbritannien komme fra vedvarende energi, og atomkraft er en del af planen

Inden 2035 skal al strøm i Storbritannien være genereret af vedvarende energikilder. Nye atomkraftværker indgår i den britiske regerings plan om at opfylde den målsætning. (Arkivfoto). Foto: Luke Macgregor/Reuters
Inden 2035 skal al strøm i Storbritannien være genereret af vedvarende energikilder. Nye atomkraftværker indgår i den britiske regerings plan om at opfylde den målsætning. (Arkivfoto). Foto: Luke Macgregor/Reuters
Følg Nyheder

Den britiske regering planlægger at finansiere mindst et nyt atomkraftværk som led i dens målsætning om at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser.

Det skriver avisen The Telegraph søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi søger at godkende mindst endnu et stort atomprojekt i de næste år for at styrke energisikkerheden og skabe tusindvis af arbejdspladser, bekræfter en talsmand for regeringen i London over for Reuters.

Regeringskilder oplyser til The Telegraph, at de statslige midler sandsynligvis vil gå til et atomkraftprojekt ved navn Sizewell C i Suffolk i England. Opførelsen af atomkraftværket ventes at begynde inden 2024.

Tidligere på måneden sagde premierminister Boris Johnson, at Storbritannien sigter mod at producere 'ren strøm' i 2035.

Det betyder, at inden 2035 skal al produktion af strøm komme fra grøn energi.

I 2020 kom 43 procent af elektricitetsforsyningen fra vedvarende energikilder, mens de britiske atomkraftværker bidrog med omkring 15 procent. Resten kom hovedsageligt fra kraftværker med naturgas ifølge avisen The Guardian.

Afhængigheden af naturgas til opvarmning og elektricitet er blevet tydeliggjort af store prisstigninger i forbrugernes elregninger dette efterår.

Ved at fjerne gas fra strømproduktionen vil forbrugerne være bedre beskyttet mod store prisstigninger ifølge Boris Johnson.

- Vi vil have vores egen rene strømproduktion, som også vil hjælpe os med at holde omkostningerne nede, sagde han tidligere i oktober.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby