Annonce:
Annonce:

Over 33.000 døde efter jordskælv

Ifølge FN's nødhjælpschef vil dødstallet fortsætte med at stige markant i de ramte områder

Motorcyklister kører forbi en redningsaktion i Latakia nordvest for Damaskus - et område under det syriske regimes kontrol. Mike Ryan, krisechef i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), siger, at det er særlig vanskeligt at hjælpe i Syrien, hvor millioner allerede før skælvet levede i dyb krise - glemt af det internationale samfund. Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Motorcyklister kører forbi en redningsaktion i Latakia nordvest for Damaskus - et område under det syriske regimes kontrol. Mike Ryan, krisechef i Verdenssundhedsorganisationen (WHO), siger, at det er særlig vanskeligt at hjælpe i Syrien, hvor millioner allerede før skælvet levede i dyb krise - glemt af det internationale samfund. Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Annonce:

Dødstallet efter jordskælvene i Tyrkiet har rundet over 33.000 personer i Tyrkiet og Syrien.

Det skriver nyhedsbureauet AFP søndag eftermiddag.

Bureauet tilføjer, at myndigheder og lægefolk melder om 29.605 dræbte i Tyrkiet og 3.574 døde i Syrien.

I et interview med Sky News lørdag vurderede FN's nødhjælpschef, Martin Griffiths, at dødstallet kunne blive 'fordoblet eller mere'.

På det tidspunkt lå antallet af omkomne i forbindelse med jordskælvene på over 28.000.

I Tyrkiet er mindst 57 mennesker blevet anholdt for plyndringer i katastrofeområdet, siger den tyrkiske justitsminister, Bekir Bozdag.

- Mindst 64 har været afhørt om 75 sager med plyndringer. 57 af de afhørte er anholdt, siger ministeren.

Samtidig er der i Tyrkiet fokus på, at mange bygninger i jordskælvsområdet var dårligt bygget og ikke sikret mod skælv, som loven kræver.

Annonce:

Embedsmænd i Tyrkiet siger ifølge BBC, at der er udstedt 113 anholdelsesordrer i forbindelse med dårligt byggeri i jordskælvsområdet.

FN fordømte søndag, at det i Syrien ikke er lykkedes at få bragt nødhjælp ud til ofre, der har desperat behov for det i landets krigshærgede regioner.

En FN-kolonne med forsyninger til det nordvestlige Syrien ankom via Tyrkiet, men FN's nødhjælpschef sagde, at langt mere er nødvendigt til millioner af mennesker, hvis hjem er ødelagt.

-Det er indtil videre ikke lykkedes os at hjælpe folk i det nordvestlige Syrien. De føler sig svigtet - og med god ret. De havde ventet international hjælp, men den er ikke kommet, siger Griffiths i et tweet søndag.

Mike Ryan, krisechef i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) siger, at millioner af mennesker før skælvet levede i dyb krise i Syrien, som var glemt af det internationale samfund.

– Vi må erkende, at denne katastrofe nu er så stor, at den overgår alles kapacitet. Hvis de ikke har udstyr, så kan de ikke udføre redningsarbejdet. Det er som at sige til en brandmand, at han skal skynde sig at slukke en brand uden en brandslange.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
En bonus på 300 mio. kr. for at handle el - virkelig!?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: