Pave Benedikt 16. indrømmer i dag i en pressemeddelelse, at han i 80'erne deltog i et møde, hvor den pædofile præst blev diskuteret.
I første omgang havde paven ellers nægtet kendskab til mødet.
Sagen kommer i forbindelse med, at et advokatselskab har undersøgt omfanget af overgreb i den katolske kirke i Müchen, hvor Benedikt var ærkebiskop fra 1977 til 1982.
Det skriver CNN og New York Times.
I pressemeddelelsen beskriver han, at hans tidligere nægtelse skyldes en 'fejl i redigeringen af hans udtalelse'.
I advokatundersøgelsen fremgår det, at paven i fire tilfælde ikke havde håndteret sager om seksuelle overgreb tilstrækkeligt i hans tid som overbiskop i München.
I følge Benedikts pressesekretær, ærkebiskop Goerg Gänswein, er fejlen ikke sket 'i ondt henseende', men var resultatet af 'en fejl i den redigerende proces under den første udtalelse'.
Pressesekretæren beder desuden om forståelse for den tidligere pave. Da undersøgelsen er 1900 sider lang, kommer det til at tage lidt tid for Benedikt at få læst det hele igennem.
Men ind til videre fylder læsningen ham med 'skam og smerte over den lidelse', ofrene var udsat for.
Benedikt var den første pave i århundrede som valgte at stoppe, da han forlod sin post i 2013. Hans embedsperiode blev overskygget af en global skandale om seksuelt misbrug i den katolske kirke. Efterforskernes resultater implicerer ham nu i direkte at undlade at forhindre og straffe misbrug.
- I alt fire sager kom vi til den konklusion, at den daværende ærkebiskop, kardinal Ratzinger (Benedikt inden han blev pave, Red) kan anklages for tjenesteforseelse, lyder det fra en af advokaterne bag rapporten Martin Pusch i en pressemeddelelse.