Pfizer: Corona-vaccine en gang om året

Flere lande har forkortet perioden mellem andet og tredje stik mod coronavirus til fire-fem måneder

Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, foretrækker en årlig coronavaccine frem for hyppig revaccinatiion. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, foretrækker en årlig coronavaccine frem for hyppig revaccinatiion. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters

Pfizer arbejder mod at producere en årlig vaccine mod coronavirus frem for hyppige boosterstik.

Det siger medicinalfirmaets administrerende direktør, Albert Bourla, i et interview lørdag med den israelske tv-station N12 News.

Pfizers vaccine har vist sig at være effektiv mod alvorlig sygdom og død forårsaget af den smitsomme omikronvariant.

Men til gengæld er vaccinen mindre effektiv mod at forhindre smitte.

Flere lande har derfor i takt med stigende smitte indført revaccination og forkortet perioden mellem andet og tredje stik for at sikre beskyttelse mod omikronvarianten.

I interviewet bliver den administrerende direktør spurgt, om han tror, at revaccination hver fjerde til femte måned bliver en realitet fremover.

- Det vil ikke være et godt scenarie. Det, jeg håber, er, at vi vil have en vaccine, som du vil modtage en gang om året, siger Albert Bourla.

- Det er også nemmere at overbevise folk om at blive vaccineret en gang om året. Det er også nemmere for folk at huske, tilføjer han.

Direktøren siger videre, at medicinalselskabet ser på at lave en vaccine mod omikron, der også dækker mod andre varianter.

Han har tidligere sagt, at Pfizer er klar til at ansøge om godkendelse om en vaccine specifikt mod omikron allerede i marts.

Israel er et af de lande, der har været hurtigst til at udrulle tostiks-vacciner. Det er vacciner som eksempelvis dem fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

Det var også et af de første lande til at begynde at uddele tredje stik.

I begyndelsen af det nye år begyndte Israel også at uddele fjerde stik til ældre på plejehjem.

I Danmark har man for nylig besluttet at tilbyde fjerde stik til en mindre gruppe personer med svært nedsat immunforsvar.

Det gælder for eksempel personer med visse typer blod- og knoglemarvssygdomme eller personer, der har været i dialyse eller kemoterapi i løbet af 2021 og 2022.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+