Politi skriver dobbelt så mange fartbøder ud på motorvej over Fyn

22 millioner kroner kradser politiet ind på Fynske Motorvej - bilisterne knaldes ofte ved vejarbejde

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg

Bilisterne på Fynske Motorvej trykker åbenbart ekstra hårdt på pedalen, når turen går over Fyn.

Politiet har nemlig udskrevet dobbelt så mange fartbøder i 2016 som året før. Det på trods af, at politiet kun har gennemført det halve antal konkroller.

Det er TV2/Fyn som offentliggør de opsigtsvækkende tal efter at have søgt aktindsigt hos Rigspolitiet over ATK-kontrollerne.

22 millioner til statskassen
De mange fartbøder på motorvejen forventes at indbringe hele 22 millioner kroner til statskassen.

Dennis Lange, juridisk konsulent i FDM, siger til TV2/Fyn, at den eksplosive udviklingen i antallet af fartbøder både skyldes bilisternes adfærd. Men politiet har også en 'del af skylden', fordi betjentene ofte har placeret sig stratetisk.

Det gælder ikke mindst ved vejarbejdet øst for Odense.

Knaldet ved vejarbejde
- I løbet af 2016 har der været vejarbejde på motorvejen øst for Odense. Der er en generel tendens til, at relativt mange kører for stærkt ved vejarbejde, og derfor har politiet også ofte fotovogne ude de steder. Så det kan være en afgørende faktor, siger Dennis Lange til TV2/Fyn.

Politiet er også begyndt at fotografere tæt på områder med hastigheds-ændringer - for eksempel hvor hastigheden går ned fra 130 til 110 km/t.

- Når man sætter vognene lige efter et 110-skilt, så er der stor chance for, at man fanger mange. Når vi ser statistikker på det her område, ligger størstedelen af bøderne heldigvis i den lave ende, så størstedelen af bøderne drejer sig om relativt små hastighedsovertrædelser, siger Dennis Lange til TV2/Fyn.

108 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere