1.000.000 har skrevet under: Her er Trump ikke velkommen

For hver time, der går, skriver lige nu 60.000 mennesker under på, at de gerne ser præsidenten blive væk

Premierminister Theresa Mays planer om at byde USA's præsident Donald Trump velkommen med åbne arme senere på året, har allerede skabt uro i det forenede kongerige. Men siden Trump indførte indrejseforbuddet for personer fra syv muslimske lande, er modstanden eksploderet.

Se også: USA i oprør efter muslim-forbud: - Nu er Trump gået for langt

Foruden et officielt ønske fra oppositionens tre største partier om at aflyse besøget, har nu flere end én million briter skrevet under på, at de ikke vil have manden med guldlokkerne til at sætte fødder på deres ø.

Debat i parlamentet
De mange mennesker har sat deres digitale signatur på et såkaldt andragende. I Storbritannien er reglerne skruet sammen således, at regeringen afkræves svar på andragender, der får flere end 10.000 underskrifter. Når tallet 100.000, skal forespørgslen tages op til debat i parlamentet.

Med pt. 1.189.500 underskrifter er det mål for længst nået.

Reglerne siger dog også, at regeringen kan afvise at tage forespørgslen op, hvis emnet eller lignende spørgsmål har været debatteret for nyligt. Og her kan underskrifterne vise sig at blive værdiløse, i det parlamentet allerede sidste år debatterede en lignende forespørgsel om at nægte Trump adgang til landet. Dengang var han imidlertid som bekendt blot kandidat.

Buldrer derudaf
Det nye andragende har til gengæld for længst oversteget sidste års i antallet af underskrifter. I skrivende stund har 58.000 mennesker alene i løbet af den seneste time skrevet under.

Et statsbesøg, som det Trump er inviteret på, indebærer overdådig pomp og pragt og som oftest et besøg hos hendes majestæt Dronning Elizabeth II.

Politik - 30. jan. 2017 - kl. 11:05 Ellevild jubel: Her løslader de Trumps tilbageholdte

Det fremtrædende medlem af oppositionens Labour-parti Shami Chakrabarti har som en af flere offentligt udtrykt foragt for Trumps indrejseforbud. Over for Sky News' nyhedsvært kaldte hun det tidligere mandag for 'meget, meget dårlig politik', som 'formentlig også er korrupt'.

- Denne mand er kvindehader, han er islamofobisk, her går ind for tortur, han vil bygge en stor mur mellem sit land og dets nabo. Det er skræmmende ting, og vi er nødt til at stå imod, lød det videre.

Theresa May selv har endnu til at gode at kommentere den stigende modstand, og ifølge engelske medier forventes demonstranter at tage opstilling foran boligen i Downing Street senere mandag.

Indrejseforbuddet

Dekretet - reelt set et underskrevet indrejseforbud - betyder, at statsborgere fra Iran, Syrien, Irak, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen i første omgang i 90 dage ikke kan få visum til indrejse i USA. Forbuddet rammer også personer med opholdstilladelse i USA, hvis de forlader landet. Alt i alt retter forbuddet sig mod omkring 134 millioner personer.

OVERBLIK: Forstå Trumps indrejseforbud på to minutter

Her underskriver Trump dekretet. (Video: AP)
1826 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere