20 døde børn ændrede intet: Så hvad skal der til? – Ekstra Bladet

20 døde børn ændrede intet: Så hvad skal der til?

Da 20 børn blev skuddræbt i en amerikansk massakre i 2012, skete der intet med våbenlovgivningen. De voldsomme skyderier fortsætter år efter år, men hvorfor sker der aldrig noget fra øverste sted, når tragedier jævnligt ryster en hel nation? 

 

Når man taler om en stramning af den amerikanske våbenlovgivning, ser historien ud til gentage sig skyderi efter skyderi.

For nyligt har vi set masseskyderier i Colorado og Atlanta, hvor næsten tyve mennesker er blevet skudt og dræbt.   

- Når den her type af tragedier indtræffer, så blusser debatten altid op, og det har den altid gjort.

- Så nu ser vi den siddende præsident fordømme, hvad der sker og begræde tabene, som vi har set med andre præsidenter så mange gange før, lyder det fra chefredaktør på mediet kongressen.com, der har fokus på amerikanske samfundsforhold, Anders Agner.

- Faktisk sagde den tidligere præsident Barack Obama, at det var den største skuffelse i hans præsidentperiode var, at han ikke fik strammet våbenlovgivningen.

Her bliver den tidligere præsident briefet om skyderiet. Foto: Ritzau Scanpix
Her bliver den tidligere præsident briefet om skyderiet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Sandy Hook
Særligt en sag nager fra Obamas præsidentperiode.

Massakren på Sandy Hook i 2012, hvor 20-årige Adam Lanza tog 20 børn og seks lærere med sig i døden, var tæt på at blive et vendepunkt for våbenlovgivning.

- Det her skyderi sendte chokbølger gennem USA, og man tænkte virkelig, at nu måtte der ske noget, fortæller Anders Agner om sagen.

Foto: Ritzau Scanpix/Julio Cortez
Foto: Ritzau Scanpix/Julio Cortez
 

Blot et baggrundstjek
Obama-regeringen med Joe Biden som vicepræsident ønskede, at man indførte et baggrundstjek hos personer, der ønskede at erhverve sig angrebsvåben.

- Det lod til, at der var klangbund i det forslag. Alligevel endte det med, at man trods 20 døde børn og tværpolitisk enighed, ikke fik ændret noget som helst.

Hele 90 procent af den amerikanske befolkning, mente dengang, at det virkede rimeligt med baggrundstjekket.

Foto: Ritzau Scanpix/Jessica Hill
Foto: Ritzau Scanpix/Jessica Hill
 

Vendte debatten
Men så kom våbenlobbyens hersker National Rifle Associaiton (NRA) på banen.

- De truede med at trække den økonomiske støtte til Republikanere, og det gjorde, at forslaget faldt til jorden.

NRA var samtidig med til at vende debatten og spredte budskabet om, at politikkerne ville tage de mange våben fra befolkningen.

- Det gjorde, at alle våbenforhandlere oplevede et enormt boom i salget, lyder det fra Agner.

I nogle stater er det lovligt at bære våben som disse på gaden. Foto: Ritzau Scanpix/Matt Rourke
I nogle stater er det lovligt at bære våben som disse på gaden. Foto: Ritzau Scanpix/Matt Rourke
 

Skruen uden ende
Hvis 20 dræbte børn ikke er nok til at ændre en lovgivning, kan det være svært at finde den logiske logisk.

- Nuancerne i den her debat forsvinder altid. Det ender med, at det bliver en karikeret fremstilling af virkeligheden, siger Anders Agner.

Karikaturen lyder således: Demokraterne beskylder Republikanerne for at være helt skydegale, mens Republikanerne beskylder Demokraterne for at ville tage frihedsrettighederne fra befolkningen.

- Det er en central del af den amerikanske selvforståelse at påberåbe sig retten til at bære våben, så du kan beskytte dig selv og din familie, og det er blandt andet derfor, at bølgerne går så højt, og at der endnu ikke er fundet et løsning.