38-årig borgmester single

Roskildes borgmester, Joy Mogensen, er blevet single efter fem års parforhold

Socialdemokratiske Joy Mogensen har været borgmester i Roskilde Kommune siden 2011. PR-foto: Kristian Brasen.
Socialdemokratiske Joy Mogensen har været borgmester i Roskilde Kommune siden 2011. PR-foto: Kristian Brasen.

Romantikken er død mellem Roskildes borgmester, 38-årige Joy Mogensen, og hendes partner gennem fem år, Jens Müller, der er direktør i VisitVestsjælland.

Det skriver Roskilde Avis.

Jens Müller bekræfter bruddet over for Ekstra Bladet og fortæller, at der ikke er dårlig stemning mellem de to.

- Det er fuldstændig udramatisk, og der er ikke mislyd eller noget som helst mellem os. Vi er fortsat gode venner, siger han og understreger, at han gerne vil holde de nærmere detaljer omkring bruddet for sig selv.

Joy Mogensen fandt sammen med Jens Müller i efteråret 2013. På daværende tidspunkt var hun borgmester i Roskilde, mens han var direktør for Erhvervsforum Roskilde.

Erklæret inhabil
Forholdet til Jens Müller betød, at Joy Mogensen i 2015 blev erklæret inhabil i en sag fra december 2013, altså få måneder efter hun og Jens Müller fandt sammen.

Mogensen havde som borgmester deltaget i genforhandlinger om kommunens partnerskabsaftale med Erhversforum Roskilde, hvor Jens Müller på det tidspunkt var direktør.

Forholdet fik Tilsynet i Statsforvaltningen til at erklære Joy Mogensen inhabil i sagen. Dog blev hun ikke pålagt at rette op på noget i sagen, der var foregået to år tidligere.

- Jeg er helt enig i Tilsynets afgørelse. Jeg indså hurtigt efter mødet, at jeg havde begået en fejl. Jeg er brandærgerlig over, at mit privatliv har påvirket mit politiske liv i denne sag, sagde Joy Mogensen dengang til TV 2 Lorry.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere