42 nuværende og tidligere ansatte på den danske ambassade i Kabul har siden udmeldingen om den militære tilbagetrækning i Afghanistan søgt om hjælp gennem den såkaldte tolkeaftale.

Derudover har otte tidligere tolke og andre lokale ansatte, der har samarbejdet med forsvaret, søgt hjælpen.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Torsdag oplyste udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til Berlingske, at 30 lokalt ansatte på ambassaden på daværende tidspunkt havde søgt hjælpen.

Danmark har mødt kritik for ikke at følge USA's eksempel og sikre sikkerhed for de lokale afghanere - tolke som andre - der har hjulpet de danske styrker i Afghanistan. Og som efter Vestens tilbagetrækning står udsatte over for Taliban.

Onsdag har fire generaler og tidligere forsvarschefer til Politiken sagt, at Danmark har en moralsk forpligtelse til at skabe sikkerhed for dem, der har hjulpet de danske soldater.

Spørger man udlændingeordfører for De Konservative Marcus Knuth, bør tolkeaftalen dog fortsat bero sig på individuelle vurderinger af risikoen for de enkelte afghanere.

- Vi opfordrer udenrigsministeren til en maksimal forhøjelse af sagsbehandlere, der kan imødekomme de ansøgninger, der er, siger Marcus Knuth.

De Konservative er blandt de partier, der var med til at indgå tolkeaftalen. Marcus Knuth er dog åben over for at diskutere, hvorvidt tolkeaftalen skal forbedres.

- Grundlaget for den er fornuftigt, men vi er bekymrede over den tilspidsede situation i Afghanistan, siger Marcus Knuth.

Forsvarsministeriet meddelte tirsdag, at man har øget antallet af sagsbehandlere for at sikre, at 'alle ansøgninger, der måtte komme, kan behandles meget hurtigt'.

Modsat De Konservative mener regeringens støttepartier SF og Enhedslisten, at de afghanere, der har hjulpet Danmark, skal evakueres hertil. Sådan lød det fra partierne til TV2 i sidste uge.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har indkaldte Folketingets partier til forhandlinger i sagen den 11. august.