70 minutters vrede: - Skræmmende

Et mere end et time langt møde mellem journalisterne i Det Hvide Hus og Donald Trump endte i et absurd teater, hvor de to parter havde travlt med at skændes om fakta

Donald Trump mente, at han var den eneste præsident, der donerer sin løn. Det er ikke korrekt. Video: AP

Pressemøder med statsledere kan være mere kedeligt end at se maling tørre. To gange.

Men ikke når Donald Trump deltager.

Den amerikanske præsident sørgede endnu en gang for, at de amerikanske journalister i Det Hvide Hus havde lidt at snakke og skrive om efter sit møde med det amerikanske kabinet .

Ifølge CNN inviterede præsidenten journalisterne indenfor efter mødet, og det møde varede mere end 70 minutter. Men ifølge mediet var det mest bare en vred monolog fra præsidentens side.

Derudover har mediet gennemgået samtlige 70 minutter og har fundet 20 forskellige postulater, som Donald Trump kom med, som de mener er falske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Obama vs. Jong-un
Et af de større stridspunkter handlede om tidligere præsident Barack Obama og den nordkoreanske diktator, Kim Jong-un.

- Jeg kan lide Kim, og han kan lide mig. Vi kommer godt ud af det med hinanden. Jeg respekterer ham, og han respekterer mig. 'Det kan ende med krig', sagde Obama til mig. Han sagde til mig, at han ikke vidste, hvordan problemet kunne løses.

- Jeg svarede: Har du aldrig ringet til ham? Rent faktisk prøvede han 11 gange, men manden på den anden side, svarede aldrig Okay? Der var mangel på respekt, men han (Kim Jong-un red.) tager den, når jeg ringer, sagde Donald Trump.

Men ifølge den nationale sikkerhedsrådgiver under Barack Obama, Susan Rice, er det meget langt fra sandheden.

Også Ben Rhodes, der også var i Barack Obamas stab, nægter.

- Vi ringede aldrig til Kim, siger han til CNN.

Hovedpersonen selv, Barack Obama, har ikke reageret på Donald Trumps påstand.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Problemer med tal
Foruden konflikten om Obamas ageren var der også ballade om blandt andet Irak-krigen, præsidentens løn, skandalen i Ukraine og problemerne mellem tyrkerne og kurderne.

Donald Trump fortalte blandt andet, at han altid har været imod Irak-krigen, selv om han i et radioprogram i 2002 fortalte, at han synes det var en god ide.

Samtidig sagde han, at han var den eneste præsident, der nogensinde har doneret sin løn for at være præsident til velgørende formål. Det er ikke korrekt. John F. Kennedy og Herbert Hoover gjorde det samme.

Derudover havde den amerikanske præsident problemer med at tælle. Donald Trump mente, at han havde 25.000 fans på plads i en arena i Dallas i sidste uge.

Problemet er bare, at der kun er plads til 20.000 mennesker i The American Airlines Center, mens El Paso Times rapporterede, at der kun var 18.500 til stede.

I kølvandet på mødet med presse sendte pressesekretær Stephanie Grisham følgende tweet ud.

Her er billedet, som Donald Trump offentliggjorde fra det lukkede møde. Julen nærmer sig, men de to politikere er næppe på julekort i år. Foto: Ritzau Scanpix. Politik - 17. okt. 2019 - kl. 07:01 Hidsigt skænderi på lukket møde: - Væmmeligt udfald

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

685 kommentarer
Vis kommentarer