A-kasse melder fyret direktør til politiet for middage

Den fyrede fagboss Michael Valentin er nu meldt til politiet to gange af sin tidligere arbejdsgiver, Akademikernes A-kasse

Den fyrede direktør for Akademikernes a-kasse har nu fået to politianmeldelser fra sin tidligere arbejdsgiver. FOTO: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2018
Den fyrede direktør for Akademikernes a-kasse har nu fået to politianmeldelser fra sin tidligere arbejdsgiver. FOTO: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix 2018

Akademikernes A-kasse har endnu engang politianmeldt den fyrede direktør Michael Valentin.

Den nye politianmeldelse blev indgivet 4. december og handler om private middage betalt af a-kassen, oplyser Michael Valentins advokat.

– A-kassen mener ikke, at Michael Valentin har betalt for mad og servering, og der er tale om en lang liste af arrangementer, men jeg kan ikke svare på de konkrete punkter, siger advokat Peter Breum.

Tidligere har a-kassen meldt Michael Valentin til politiet i slutningen af november for at have modtaget returkommission i form af vinrejser. 

Se også: Medlemmerne betalte: Formand sendte Valentin på wellness-tur

Store mængder vin købt af a-kassen gav adgang og rabat til vinrejser på fire kontinenter, som Michael Valentin nød godt af. Ifølge Michael Valentin selv drejer det sig om et beløb op mod 40.000 kroner.

Middage i villaen
Den nye politianmeldelse til Københavns Politi handler ifølge Ekstra Bladets oplysninger blandt andet om middage i den fyrede direktørs villa på Frederiksberg, men også en privat fødselsdagsfest i a-kassens lokaler er på listen.

Se også: Fyret fagboss på dyre vinrejser: Nu er han politianmeldt

Michael Valentins tidligere arbejdsgiver mener, at a-kassens penge blandt andet er brugt på middage med vinsmagning for Michael Valentins netværk.

Til disse middage med vin-vennerne har a-kassens kok angiveligt stået for maden, mens en såkaldt mødetjener fra direktørens arbejdsplads serverede. 

Formand sad til bords
Spørgsmålet er, hvem der betalte for mad, vin og servering, og med politianmeldelsen mener Akademikernes A-kasse, at regningen er endt det forkerte sted.

Det sker selvom a-kassens bestyrelsesformand ofte sad med til bords ved middagene med vinsmagning, hvor a-kassens ansatte hjalp til.

Politianmeldelsen gælder også en række middage i mindre rammer i direktørens private gemakker ifølge Ekstra Bladets oplysninger. 

Se også: A-kasseformand og fyret direktør i druk-video: 'Så går vi til enkebal'  

Bøf og Bold
Det gælder for eksempel arrangementer med titlen ’Bøf og Bold’ samt en række andre helt private sammenkomster.

– A-kassen mener, at Michael Valentin har fået private arrangementer betalt af a-kassen, men Michael har sendt mig en række kvitteringer for de ydelser, som skulle være betalt af a-kassen, fortæller Valentins advokat Peter Breum .

Statens tilsynsmyndighed med a-kasserne har indledt en undersøgelse af forholdene i Akademikernes A-kasse, som med 230.000 medlemmer er landets største.

Akademikernes A-kasse har ingen kommentarer til politianmeldelsen, oplyser pressekonsulent Morten Huse Eikrem-Jeppesen.

SKANDALEN I A-KASSEN

doc735zasc0b3svk5iujlz.jpg

Ekstra Bladet kunne i september afsløre, at Michael Valentin var blevet fyret som direktør for Akademikernes A-kassen per 27. september.

Efter flere uger med artikler om kritisable dispositioner i a-kassen meldte bestyrelsesformand Allan Luplau ud den 17. december, at han vil trække sig ved et ekstraordinært repræsentantskabsmøde 4. januar 2019. Det samme gør de to næstformænd Bolette Sillassen (Ingeniørforeningen) og Ole Helby (Dansk Musikpædagogisk Forening).

A-kassens konstituerede direktør, Britt Dyg Haun, og sekretariatschef Line Verbik Byriel er den 17.december fratrådt med øjeblikkelig virkning efter gensidig aftale med bestyrelsen.

Den 17. december meldte a-kassen ligeledes ud, at vicedirektør Mette Gregersen fortsætter som konstitueret adm. direktør i a-kassen frem til ansættelsen af en ny.

28. december meldte a-kassen ud, at whistleblower og vicedirektør Lars Kreutzmann er blevet opsagt.

A-kassen valgte selv at iværksat en advokatundersøgelse. Samtidig foretog Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en tilsynsundersøgelse med bistand fra Kammeradvokaten. Sidstnævnte undersøgelse mundede ud i en politi-anmeldelse af, at medlemmernes penge var misbrugt under Michael Valentin. Desuden rettede undersøgelsen en skarp kritik af a-kassens bestyrelse med formand Allan Luplau i spidsen.

Ekstra Bladet har afsløret, at:

- den interne undersøgelsen bl.a. har omhandlet påstået chikane og mobning af tillidsfolk.

- ifølge whistleblower forsøgte bestyrelsesformand Allan Luplau at få skjult en sag om grov chikane af tillidsrepræsentanter i a-kassen. Samtidig oplyser whistleblower, at Luplau gav hjemmel til Michael Valentin til, at tillidsfolk skulle fryses ud ved at give dem kedelige opgaver.

- a-kassen har politianmeldt Michael Valentin for at have modtaget returkommission i form af vinrejser for 40.000 kroner.

- a-kassen også har meldt Michael Valentin til politiet for at lade a-kassen betale for mad og servering ved direktørens private arrangementer.

- Formand for a-kassen, Allan Luplau, var vinven med den fyrede direktør, og han har flere gange siddet til bords under middage i direktørens villa, hvor a-kassen betalte.

doc731tkgtcpyc162v8r2zg.jpg

- den fyrede direktør har støttet Løkkefonden med 50.000 kroner for at få adgang til Lars Løkke. Det lykkedes, da Lars Løkke kom forbi Akademikernes A-kasse i februar 2015 til en times møde.

- Michael Valentin var vennernes mand. Sammenlagt har han givet venner fra vinklubben ordrer for 2,6 mio. kr. i a-kassen. Det gælder alt fra rådgivning til kunst og podcasts.

- Michael Valentin fik a-kassen til at leje lokaler på Johan Borups Højskole for 250.000 kroner. Lokalerne blev dog aldrig anvendt, og senere kom Michael Valentin med i skolens bestyrelse.

- a-kassen medlemmer betalte for, at Michael Valentin kunne komme på et welnessophold i Spanien til 25.000 kr, godkendt af bestyrelsesformand Allan Luplau. 

doc7329l7ka76qfe9zl2zh.jpg

- a-kassens medlemmer betalte 400.000 kroner for Michael Valentins reception, da han blev 50 år i 2017.

En whistleblower har påpeget, at topledelsen er 'fedtet ind' i sagen.

'Der er et grundlæggende behov for at få ryddet op i den øverste ledelse af a-kassen', skrev whistlebloweren til medlemmerne af a-kassens to øverste organer - bestyrelsen og de 57 medlemmer af repræsentantskabet. Efterfølgende fandt den store udskiftning i a-kassens top sted.

Som følge af sagen har Michael Valentin også fratrådt posten som formand for Folkemødet på Bornholm. Samtidig har han mistet fem bestyrelsesposter i forskellige firmaer.

Læs artikler her:

Mystik om dansk topdirektørs fyring

Topchef fyret efter tip fra medarbejder

Interne mails: Fyret fagboss mobbede tillidsfolk

Fyret direktør trækker sig som Folkemøde-formand

Fyret fagboss på dyre vinrejser: Nu er han politianmeldt 

Fyret fagboss skyder igen: Formand er 'sovset ind'

Fagboss fik besøg af V-formanden: Gav 50.000 kr. til Løkkes fond

Fortrolige dokumenter: Fagboss fik fest for 400.000 kr.

Løkke afkræves svar: Fagboss gav 50.000 og fik et møde

Fyret fagboss købte vin for 250.000 på et år

Whistleblower i skandaleramt a-kasse: Hele topledelsen er fedtet ind

Bagmandspolitiet om fyret direktør i fortroligt dokument: 'Alvorlige sager'

Væltede sig i vin til middage i a-kasse: Op mod 300 kroner pr. flaske

A-kasse krise-lukker efter direktør-fyring: Jobsøgende må gå forgæves

Fældet fagboss: Her er vennerne han hjalp

Ny afsløring: Fagboss betalte for tomme lokaler

Fagboss optrapper fødselsdags-krig om 400.000 kroner

Valentin og a-kasseformand: Rigtige pamper-venner 

Medlemmerne betalte: Formand sendte Valentin på wellness-tur

Fyret direktør gav vin-venner ordrer for 2,6 mio. kr: Formanden sad med til bords

A-kasse melder fyret direktør til politiet for middage 

Valentin afviser alt: Her er kvitteringerne

Nyt krisemøde i skandaleramt a-kasse: Stolen vakler under formanden

Under krisemøde i a-kasse: Skandaleramt formand og to direktører trækker sig

Annonce afslører formand: Inviterede til svinedyr reception 

Whistleblower: Pamper-formand ville skjule chikane af tillidsfolk

Afslørede a-kasse: Nu er whistleblower fyret 

Politiker om whistleblower-fyring: Et spark i skridtet  

Whistleblower: Ny direktør også fedtet ind i skandaler

Afsløring: Pamper-direktør havde VIP-vinskab og flasker til 800 kr stykket 

Ved du noget, så tip os enten på sms/mms: 1224 (almindelige takst) eller på mail: 1224@eb.dk

78 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere