Aalborg-rådmand ender S-formandsskab i Nordjylland

Rådmand i Aalborg Kommune Mads Duedahl (V) bliver ny formand for Region Nordjylland, skriver Nordjyske

For første gang er der borgerligt flertal i Region Nordjylland.

De borgerlige partier får 21 mandater mod rød bloks 20 mandater.

Dermed kan Ulla Astman (S), som har været formand for regionen siden dens oprettelse i 2007, ikke fortsætte i formandsstolen.

Det bliver i stedet Mads Duedahl (V), som er rådmand i Aalborg Kommune. Det skriver Nordjyske.

Per Larsen (K), der også er folketingsmedlem, og som også var kandidat til formandsposten, siger til mediet, at De Konservative har mulighed for at få næstformandsposten i regionen.

Det afgøres dog først endeligt på et møde med alle partier onsdag klokken 14 om fordeling af poster i regionsrådet.

Af de to er Venstre det største parti i regionen.

Næstefter Socialdemokratiet, som er gået tre mandater tilbage og har fået 15 pladser i regionsrådet, kommer Venstre, som er lykkedes med at fastholde sine 11 mandater fra sidste valg.

Imens er De Konservative blevet regionens tredjestørste parti. Syv mandater er det blevet til. Det vil sige, at partiet er gået tre mandater frem.

Det kræver 21 mandater at have flertal i regionsrådet.

Region Nordjylland har ellers historisk været en rød region.

Ved det seneste valg i 2017 var Socialdemokratiet med 18 mandater tæt på at få absolut flertal.

Her gik Socialdemokratiet sammen med blandt andre Venstre i en bred konstituering, hvor Venstre fik posten som 1. næstformand.

Gennem alle årene har det været Ulla Astman, som har været regionens ansigt udadtil, og som har stået over for udfordrerne fra Venstre.

Om nederlaget siger hun natten til onsdag:

- Jeg er da ked af resultatet, men er også afklaret med det. I 14 år har arbejdet som regionsformand været et af omdrejningspunkterne i mit liv, så det bliver da underligt at skulle stoppe, siger den afgående formand til Nordjyske.

Hun tilføjer, at hun fortsætter i regionsrådet, men at det bliver 'fra bagerste række'. Hun vil ikke være Socialdemokratiets spidskandidat til regionalvalget om fire år.

Sidste gang endte regionalvalget med en mindre tilbagegang til Venstre, og dermed har partiet i år forsøgt sig med 37-årige Mads Duedahl som formandskandidat, i håb om at han kan trække stemmer med sig fra Aalborg.

Socialdemokratiet har også før kommunalreformen i 2007 siddet tungt på magten i nordjysk regionalpolitik - helt tilbage fra 1978.

Mads Duedahl - og de andre nye regionsrådsmedlemmer - tiltræder først fra januar 2022.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter