'Årets løgn'

Donald Trump leverede i 2019 'Årets løgn'

Ganske historisk har Repræsentanternes Hus stemt for at stille USA's præsident for en rigsret - årsagen til det, kan du se mere om her. Foto/video: AP. Redigering: Henrik Houlberg/Anders L. Olsen.

Der var ikke tale om en almindelig løgn, da den amerikanske præsident, Donald Trump, forklarede, at whistlebloweren i den såkaldte Ukraine-sag havde fået helt forkert fat i telefonopkaldet, der natten til torsdag var med til at få Trump sendt mod en rigsretssag.

Nej, der var tale om 'Årets løgn'.

Fakta-tjekkerne fra PolitiFact, der er en af de største faktatjek-virksomheder og blandt andet har vundet en Pulitzer-pris, kårer hvert år 'Årets løgn'.

I år er Donald Trump modtageren af den knap så prestigefyldte pris.

Nancy Pelosi er en bestemt formand. Foto: SAUL LOEB/Ritzau Scanpix Politik - 19. dec. 2019 - kl. 06:00 Lagde du mærke til denne detalje i Repræsentanternes Hus?

Uheldig sejr
'Sejren' til Trump skal blandt andet ses i lyset af, at han mere end 80 gange proklamerede, at whistlebloweren løj om det opkald, som Trump havde med den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky.

Trump kaldte blandt andet whisleblowerens anklager for 'falske, svigagtige, ukorrekte, totalt fiktion, opfundne og 'såååå forkerte'.

Alligevel lyder vurderingen fra PolitiFact, at whistlebloweren stort set ramte 100 procent korrekt med, hvad opkaldet indeholdt.

Se også: Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

Det blev der sagt
Ifølge CNN og PolitiFact er det her, hvad der blev sagt i det omtalte opkald.

  • Trump fortæller Zelensky, at USA har gjort meget for Ukraine.
  • Trump minder Zelensky om, at Ukraine ikke gengælder alt, hvad USA har gjort.
  • Trump spørger Zelensky om en tjeneste: at kigge nærmere ind i en modbevist konspirationsteori om, at den hackede server Democratic National Committee er i Ukraine.
  • Trump beder Zelensky om at undersøge Joe og Hunter Biden.

Natten til torsdag besluttede et flertal i Repræsentanternes Hus i USA så, at Trump skal stilles for en rigsret.

På det første anklagepunkt omhandlende magtmisbrug stemte Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, for en rigsret med stemmerne 230 for og 197 imod.

Anklagen går på, at Donald Trump brugte sit embede til at presse Ukraines regering.

USA ville tilbageholde militærstøtte, hvis ikke præsident Volodymyr Zelenskij annoncerede, at Ukraine ville undersøge Trumps politiske modstander Joe Biden og dennes søn for korruption.

Intet at frygte
Men præsidenten har måske ikke så meget at frygte trods nederlaget i Repræsentanternes Hus.

For selvom han har tabt, så har han og Republikanerne stadigvæk flertallet i Senatet.

Se også: Præsident Trump stilles for rigsret for misbrug af embede

Hvis Trump skal afsættes, kræver det to tredjedeles flertal - altså at mindst 67 af Senatets 100 medlemmer for.

Da republikanerne sidder på godt halvdelen af pladserne i Senatet, vil det betyde, at en række republikanere skal vende Donald Trump ryggen, og det vil næppe ske.

474 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere