Adgangskrav bliver stor knast i gymnasie-forhandlinger

Fredag begynder spillet mellem partierne om en gymnasiereform. Regering og blå blok er uenige om adgangskrav

Hvor gode karakterer skal elever have i folkeskolen for at få adgang til gymnasiet?

Det spørgsmål bliver blandt de største knaster for at få blå blok med på det udspil til en gymnasiereform, som regeringen præsenterede mandag.

Partierne i blå blok ønsker nemlig et højere krav end et gennemsnit i dansk og matematik på 02, sådan som regeringen har foreslået.

Det siger de blå partier før fredagens såkaldte sættemøde i Undervisningsministeriet, hvor regeringen vil uddybe sit forslag til en gymnasiereform.

- Adgangsforventninger bliver helt klart en væsentlig knast. Regeringen siger et gennemsnit på 02 i dansk og matematik. Det lavede vi også i erhvervsskolereformen, siger Venstres undervisningsordfører, Peter Juel Jensen.

- På et gymnasium, der i den grad er møntet på, at du kan bruge det til at læse videre, er 02 altså ikke godt nok - og derfor vil vi gerne have gennemsnittet op på fire i dansk og matematik, fortsætter han.

Formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, er helt på linje med Venstre, når det gælder gennemsnittet.

- Vi er nødt til at tage det her opgør, for det faglige niveau falder. Det virker som om, at man bare lukker alle ind. Det har aldrig været meningen med gymnasiet, siger Søren Pape Poulsen.

Liberal Alliancen ser gerne, at man forhøjer karakterkravet til syv eller indfører en optagelsesprøve på et lignende fagligt niveau.

Midt imellem ligger Dansk Folkeparti, der helst ser en gennemsnitlig karakter omkring seks, hvilket også skal inkludere karaktererne fra andre faglige fag end dansk og matematik.

- Samtidig vil vi også have en ny type ungdomsuddannelse til dem, der ikke klarer karakterkravet. De to ting hænger sammen, siger Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup.

Det kunne for eksempel være ændringer af HF-uddannelsen, forklarer ordføreren.

Generelt tager partierne i blå blok positivt mod flere af de grundlæggende idéer i regeringens udspil til en gymnasiereform.

Særligt er der opbakning til forslaget om at skære ned i antallet af studieretninger, så linjerne i højere grad er målrettet mod at kunne tage en videregående uddannelse uden at skulle tage suppleringsfag efter gymnasiet.

Der er ikke planlagt yderligere forhandlinger om reformen på denne side af årsskiftet.

FAKTA: Sådan vil regeringen ændre gymnasiet

Regeringen præsenterede mandag sit udspil til en gymnasiereform, som den nu indleder politiske forhandlinger med de andre folketingspartier om:

* Der skal skæres i antallet af studieretninger. I dag er der over 200. Regeringen forslår 12 overordnede studieretninger på gymnasiet. Herunder vil omkring 90 af de nuværende studieretninger overleve.

* Flere skal have matematik og naturvidenskab på B-niveau. Kun studerende med en sproglig eller musikalsk uddannelse fritages fra disse krav.

* Kemi skal være obligatorisk på C-niveau.

* Bioteknologi skal tilbydes som fag på A-niveau alle steder.

* Studerende skal have et ekstra valgfrit fag på C-niveau.

* Der bliver opstillet et karakterkrav på et gennemsnit i 02 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet.

* Der skal laves nye eksamensformer, der lægger vægt på evnen til at få idéer.

* Der skal være mindre læseferie i 1. G og 2. G, hvor der er færre eksaminer. Det betyder 37 ugers undervisning. Eksamensperioden de to første år reduceres dermed til to uger.

Kilde: Undervisningsministeriet.

0 kommentarer
Vis kommentarer