Afslører vilde planer om kup: - Ekstremt farligt

I en ny bog afslører tidligere FN-ambassadør Nikki Haley, at hun blev forsøgt hvervet til at kuppe Trump indefra, men hun afviste forræderiet

Tillerson og Kelly er ikke ene om den angivelige mistro til Trump - præsidenten blev for nylig mødt af buh-råb, der spiller på hans egne tidligere angreb mod Hillary Clinton, da han trådte ind på Madison Square Garden. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Både tidligere udenrigsminister Rex Tillerson og tidligere stabschef i Trup-administrationen John F. Kelly har fået sparket.

Og nu tyder nye afsløringer i en bog på, at det var mere dramatisk end som så.

Ifølge tidligere FN-ambassadør Nikki Haley forsøgte de to magtfulde mænd i samråd at hverve hende til at kuppe Trump indefra.

Ifølge Nikki Haley var planen, at de tre i samråd skulle omgå præsidentens beslutninger i store sager, hvis de fandt dem farlige og hensynsløse.

Men den købte hun ikke.

- I stedet for at sige den slags til mig og forsøge at hverve dem til deres plan, så skulle de have sagt det til præsidenten. Hvis I er uenige om noget, så skulle de have taget den med præsidenten, og sig op, hvis du ikke kan lide, hvad han gør.

- At underminere en præsident er en ekstremt farlig ting, og det går imod forfatningen, og hvad det amerikanske folk ønsker, siger Nikki Haley i et interview med CBS News.

Turbulente forhold
Den tidligere bygningsingeniør Rex Tillerson blev i marts 2018 fyret som udenrigsminister efter en turbulent periode, og meget kunne tyde på, at kemien aldrig var god mellem ham og Trump.

Rex Tillerson. Foto: Ritzau Scanpix
Rex Tillerson. Foto: Ritzau Scanpix
 

I december sidste år skrev præsidenten følgende i et tweet:

- Mike Pompeo gør en stor indsats. Jeg er meget stolt af ham. Hans forgænger, Rex Tillerson, havde ikke den fornødne mentale kapacitet. Han var dum som en sten, og jeg kunne ikke få ham ud hurtigt nok, Han var helvedes dum, skriver Trump og tilføjer.

Også John F. Kelly har fået sparket. Det skete i januar 2019 efter meldinger i medierne om, at han ikke længere var på talefod med præsidenten.

'Badass'
Flere amerikanske medier har fået adgang til et udsnit af bogen 'With All Due Respect: Defending America With Grit and Grace', som først udkommer tirsdag.

Her fortæller den 47-årige mor til to samtidig, at hun hader at blive kaldt en ambitiøs kvinde.

- Når kvinder bliver beskrevet som ambitiøse, så er det aldrig positivt ment. Jeg har hørt det hele mit liv, men nej. Jeg er passioneret. Jeg elsker, hvad jeg laver, og jeg kaster mig ud i det, så jeg foretrækker, at blive kaldt 'badass'.

Nikki Haley trak sig tilbage som FN-ambassadør i oktober 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Nikki Haley trak sig tilbage som FN-ambassadør i oktober 2018. Foto: Ritzau Scanpix

574 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere