Afsløret på billede: Nu undskylder han

Britisk sundhedsminister er havnet i stormvejr efter formodet utroskab - og brud på coronaregler

Arkivfoto: Matt Dunham/POOL/ AFP
Arkivfoto: Matt Dunham/POOL/ AFP

Toppen i den britiske regering har i løbet af coronapandemien haft en helt særlig egenskab til at rode sig ud i stormvejr, som ikke har noget med politik at gøre.

Først var det rådgiveren Dominic Cummings, der brød coronarestriktionerne.

Dominic Cummings svinet til foran sit hjem sidste forår.

Siden er det premierminister Boris Johnson, der blandt andet undersøges for dyr boligrenovering, og nu er turen så kommet til sundhedsminister Matt Hancock, der også har været en af frontfigurerne i kampen mod covid-19 i Stobritannien.

Den 42-årige minister er nemlig afsløret på et billede i The Sun, hvor han kysser med rådgiveren Gina Coladangelo, som han selv ansatte sidste år.

Gina Coladangelo har tilsyneladende været tæt på Hancock i mere end en professionel forstand. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
Gina Coladangelo har tilsyneladende været tæt på Hancock i mere end en professionel forstand. Foto: Tolga Akmen/AFP/Ritzau Scanpix
 

Ikke alene er situationen næppe efter aftale med Hancocks kone og Coladangelos mand, men den intime situation er også et brud på coronaanbefalingerne i Storbritannien, da parrets nærkontakt angiveligt fandt sted 6. maj, hvor delta-varianten af covid-19 for alvor havde startet sin fremmarch i Storbritannien. Den er nu den langt mest dominerende i landet.

'Har svigtet'
Matt Hancock har ifølge The Independent beklaget situationen.

'Jeg anerkender, at jeg har brudt anbefalingerne om social afstand under disse omstændigheder. Jeg har svigtet folk, og jeg er meget ked af det. Jeg forbliver fokuseret på at kæmpe for at få landet ud af denne pandemi, og jeg vil være taknemmelig for privatliv for min familie vedrørende denne personlige sag,' lyder det i en udtalelse, som flere medier har modtaget.

Ifølge britiske medier har der tidligere været kritik af ansættelsen af Gina Colodangelo, som Hancock kender fra studietiden.

Ifølge britiske medier vil Hancock ikke trække sig fra ministerposten på grund af sagen.

Arkivfoto: Matt Dunham/POOL/ AFP
Arkivfoto: Matt Dunham/POOL/ AFP