Afviser anklager om skibsangreb

USA anklager Iran efter et angreb mod to tankskibe. Iran afviser beskyldningerne

Angrebet i Omanbugten skabte eksplosioner om bord på skibene og tvang besætningen til at forlade skibene. Foto: AFP
Angrebet i Omanbugten skabte eksplosioner om bord på skibene og tvang besætningen til at forlade skibene. Foto: AFP

Iran afviser, at det står bag et angreb på to tankskibe i Omanbugten. Det oplyser Irans FN-repræsentation i en pressemeddelelse natten til fredag.

- Iran afviser kategorisk USA's uberettigede beskyldning om hændelserne vedrørende tankskibene 13. juni og fordømmer det på hårdest mulig måde, lyder det.

USA har anklaget Iran for at stå bag angrebet på et norsk- og et japansk-ejet tankskib torsdag morgen.

- Det er den amerikanske regerings vurdering, at Iran er ansvarlig for angrebene, der skete i Omanbugten i dag, siger den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, på et pressemøde.

- Vurderingen er baseret på efterretninger, på de våben, der er brugt, på den kompetence, der kræves for at udføre sådan et angreb, og på tidligere lignende iranske angreb mod fartøjer, siger Pompeo.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Foto: AFP
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo. Foto: AFP

Vil forsvare sig
Angrebene er ifølge Pompeo en del af 'stigende spændinger' fra Irans side. Pompeo understreger, at USA vil 'forsvare sine styrker og interesser' i området.

Tankskibet 'Front Altair', der er ejet af norske Frontline, blev torsdag morgen ramt af tre eksplosioner og stod siden i flammer. Det andet skib, 'Kokuka Courageous', ejet af selskabet Bernhard Schulte, fik skader på skroget.

Det to tankskibe blev ramt i et område, der er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Olieproduktion
Omkring 40 procent af verdens olieproduktion sejler fra Den Persiske Golf gennem Hormuzstrædet og via Omanbugten ud på Det Arabiske Hav og videre til resten af verden.

Torsdagens episode kommer på et tidspunkt, hvor en bitter konflikt mellem USA og Iran i forvejen ulmer kraftigt.

Konflikten begyndte for alvor sidste år, da USA trak sig ud af atomaftalen med Iran og siden indførte en lang række sanktioner mod landet.

Militæranalytiker mistænker oprørere:

Militæranalytiker Johannes Riber Nordby fra Forsvarsakademiet vurderer over for Ritzau, at Iran kan have spillet en rolle i angrebene - men i så fald er det dog en mere indirekte og støttende rolle.

Johannes Riber Nordbys bud er, at angrebene er udført af houthi-oprørere i det borgerkrigsramte Yemen, der ligger på den arabiske halvø.

Houthi-oprørerne er støttet af Iran.

Flåden udgiver video
Den amerikanske flåde har lagt en video på Twitter. De skriver, at videoen viser et iransk fartøj, der fjerne en mine, der ikke detoneret fra skibet Kokuka Courageous, der er et af skibene, er var en del af torsdagens hændelse.

306 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere