Afviser rygter: Latterligt!

Rygterne om, at Joe Bidens mentale helbred er skidt, bliver nu kommenteret af hans kone. Hun kalder det latterligt

Førstedamen og præsidenten til tidligere senator Bob Doles begravelse. Foto: Ritzau Scanpix
Førstedamen og præsidenten til tidligere senator Bob Doles begravelse. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Politik

- Latterligt!

Så fast i mælet er den amerikanske førstedame, Jill Biden, da hun i et interview med CBS Morning bliver spurgt til rygterne om Joe Bidens mentale helbred.

Flere amerikanske medier på især højrefløjen har skrevet artikler om, at den amerikanske præsident efter sigende har kæmpet med sit mentale helbred.

Joe Biden bliver 80 år næste år, og det har fået rygterne til at svirre. Men førstedamen har kun én kommentar til de rygter:

Det er latterligt.

Hårdt liv
I interviewet med amerikansk morgen-tv fortæller førstedamen samtidig, hvordan livet ved siden af den amerikanske præsident ikke kun er smil og klapsalver, når præsidenten taler.

Det er hårdt.

- Det er hårdere, end jeg havde troet. Det er ikke et job, det er en livsstil, og det er ikke noget, hvor du bare kan gå hjem klokken 17 eller 15. Det er 24 timer, siger hun til CBS.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Det vakte opsigt, da Joe Biden måske/måske ikke faldt i søvn under en af de indledende taler ved COP26.

At jobbet er hårdt, kom til udtryk sidste måned under COP26, hvor præsidenten tog sig noget, der kunne ligne en lur, under en af talerne.

Jill Biden underviser i at skrive og i engelsk på et college i det nordlige Virginia ikke langt fra Det Hvide Hus.

Det er højst usædvanligt, at en førstedame i USA passer et fuldtidsjob, og det er således ikke sket før.

Stoppede med at arbejde
Tidligere førstedamer har fungeret som en slags særlige ambassadører for præsidenten, opfostret børn og udført en rolle som værtinde.

Eleanor Roosevelt var især aktiv som førstedame under Franklin D. Roosevelt, hvor hun rejste rundt i USA og rapporterede. Det fik spalteplads i aviserne, hvor hun særligt talte de fattige, minoriteterne og andre dårligt stillede menneskers sag.

Nyere førstedamer som Laura Bush var stoppet med at arbejde, da hun fik børn, og havde dermed ikke noget job, da hendes mand blev valgt som præsident.

Hillary Clinton og Michelle Obama havde begge arbejde, da deres mænd vandt præsidentvalget, men sagde op, da de kom i Det Hvide Hus.

Den 70-årige Jill Biden har sagt, at hun altid har været en karrierekvinde. Hun underviste også, mens Joe Biden var vicepræsident i otte år under Barack Obama.

- Undervisning er ikke bare det, jeg laver. Det er med til at gøre mig til den, jeg er, har Jill Biden tidligere udtalt.

Jill Biden sammen med Joe Biden ved World War II Memorial  for at markere National Pearl Harbor Remembrance Day 7. december. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Jill Biden sammen med Joe Biden ved World War II Memorial for at markere National Pearl Harbor Remembrance Day 7. december. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.