Afviste atominspektør: Her er Irans bizarre forklaring

Iran tilbageholdt i sidste uge en atominspektør for første gang siden 2015. Nu har de forklaret sig ved et møde

Den kvindelige inspektør blev tilbageholdt af Iran. Nu har de forklaret sig. Foto: Ritzau Scanpix
Den kvindelige inspektør blev tilbageholdt af Iran. Nu har de forklaret sig. Foto: Ritzau Scanpix

Situationen er højspændt mellem Iran og USA omkring en atomaftale.

At Iran valgte at tilbageholde en atominspektør på atomfaciliteten Natanz i sidste uge, har næppe gjort situationen mindre anspændt.

Se også: Iran tilbageholder atominspektør i første episode siden 2015

Nu har de forklaret sig til det internationale atomenergi agentur. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Irans repræsentant, Kazem Gharibabadi, forklarede beslutningen ved et ekstraordinært indkaldt møde ved agenturets hovedkvarter i Wien torsdag.

Her fortalte han, at den kvindelige atominspektør var blevet testet positiv for 'eksplosive nitrater', som er en form for gødning, der kan bruges til at lave sprængstoffer.

Han forklarede dog ikke, hvorfor han mener, hun testede positiv for substansen, men han sagde, at hun gik på toilettet, mens hun ventede på test nummer to, og her havde hun tilsyneladende fjernet substansen igen.

Det internationale atomenergi agentur har ikke kommenteret udmeldingen.

75 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere