Amerikansk diplomat: Aftale med Iran står ved magt

USA's forhandler om ikkespredning af atomvåben svarer på spørgsmålet, om fransk præsident redder atomaftale.

USA's forhandler for ikkespredning af atomvåben, Christopher Ford, siger, at den amerikanske regering ikke ønsker at få genåbnet atomaftalen med Iran, men vil søge en tillægsaftale.

På spørgsmålet, om den franske præsident, Emmanuel Macron, har reddet aftalen (JCPOA) under sit besøg i USA, svarer Ford:

- Jeg håber, at JCPOA er blevet reddet i den krævende kontekst, som præsident Trump forlangte af os, nemlig at forblive inden for aftalen, siger Christopher.

Både den franske og den amerikanske præsident synes under et pressemøde tirsdag i Det Hvide Hus at antyde, at de vil være klar til en ny forhandling med Iran om dets atom- og raketprogram.

Men der er forskellige tolkninger af, hvorvidt de to præsidenter var enige om, hvad der skal tales med iranerne om.

Atomaftalen er indgået mellem Iran og seks stormagter plus EU. Den skal forhindre, at Iran fremstiller atomvåben.