Amerikansk lokalpolitiker anklaget for at lede narkoring

Manden skal ifølge anklageskriftet have solgt metamfetamin, våben og været involveret i sex-afpresning og vold mod tjenestemand 

Arthur Bruun er lokalpolitiker på Hawaii. Foto: County of Kauai
Arthur Bruun er lokalpolitiker på Hawaii. Foto: County of Kauai

En lokalpolitiker fra den amerikanske delstat Hawaii er under heftig beskydning disse dage.

Fredag kom det frem under et retsmøde i Honolulu, at manden ved navn Arthur Bruun, står tiltalt for at lede en kriminel bande, der involverer sig alt fra våben til salg af narkotika.

Politikeren, som indtil for nyligt var vicedirektør for Kauai amts 'offentlig sikkerhed og service-komité, er anklaget for at drive en narkoring, hvor han i ledtog med en række bandemedlemmer har solgt metamfetamin.

11 andre personer er også tiltalt i den omfattende sag og organiseret kriminalitet.

Våben og sexafpresning
Ifølge Kauai amts chefanklager, Kenji Price, har Arthur Bruun leveret våben til bandemedlemmerne, ligesom han også skulle have bedt om seksuelle tjenester til gengæld for metamfetamin - som han i øvrigt selv angiveligt er misbruger af.

- Han er en politiker, som leder en narkoring i det samme amt, som han var blevet valgt til at repræsentere, lød det fredag skarpt fra anklager Kenji Price under retssagen ifølge det amerikanske medie ABC News.

Lokalpolitikeren afviste til gengæld under retsmødet fredag alle anklager. Det skete, efter at anklageren havde fremført et omfattende bevismateriale mod Bruun - herunder optagede lydfiler, billeder og politirapporter.

Stak af fra politi
I oktober 2019 blev Bruun eksempelvis stoppet, fordi han blev set i færd med at handle metamfetamin med en bandeleder. Da betjenten bad ham slukke bilen og stå ud på gaden, forsøgte lokalpolitikeren at stikke af, hvilket påførte seriøse skader på betjentens arm.

I en efterfølgende lydfil, som politiet har fået adgang til gennem Bruuns telefon, erkender den sigtede politiker at være skyld i at såre betjenten.

Arthur Bruun ankom til retssagen fredag i en kørestol, fordi han 7. februar kørte galt, da han ramte en pickup-truck i den modsatte vejbane. Her kom et seksårigt barn og en mand til skade.

Under ulykken blev Bruun selv kvæstet. Han er endnu ikke smidt ud af det lokale byråd i Kauai Amt.

41 kommentarer
Vis kommentarer